Periode med dårligt vejr har spændt ben for fiskeriet

Men skipper på HG 31 Sedinah er håbefuld og satser på mere østlig vind fremover, så de kan sætte fart på fiskeriet i Skagerrak

Sedinah hører hjemme i Hirtshals. Foto: Fiskerforum

Der er en faktor, som har spillet en væsentlig rolle for stort set alt fiskeri i starten af 2024: Vejret.

Langt hovedparten af de fartøjsejere, som Fiskeri Tidende har snakket med siden nytår, har nævnt de dårlige vejrforhold her i begyndelsen af året. Og det samme gør sig gældende, når Fiskeri Tidende snakker med Claus Holm Ejdesgaard fra HG 31 Sedinah.

– Jeg kan ikke betegne fiskeriet som andet end dårligt. Vejret har virkelig spændt ben for os her i det nye år. Vi har haft længere perioder, hvor vi ikke har været ude, så det har været lidt utilfredsstillende, lyder det fra Claus Holm Ejdesgaard.

HG 31 Sedinah fisker i Skagerrak, og på nuværende tidspunkt består fangsten af primært jomfruhummere og rødspætter. Når vejret har tilladt fiskeri, har både fangst og priser været ok, men med så få ture bliver fiskeriet for sløjt.

– Nu satser vi på, at vi får en periode med udpræget østlig vind, så vi kan komme ud oftere og fiske flere hummere, lyder det håbefuldt fra Claus Holm Ejdesgaard.

Normalt er de to eller tre mand ude at fiske med HG 31 Sedinah, og fangsten bliver afsat i Hirtshals.

Minister fik liste med tumpede EU-regler med hjem fra Hanstholm

Europaminister Marie Bjerre var mandag på besøg i Hanstholm for at blive klogere på fiskeri, inden Danmark overtager formandskabet for EU

Minister fik liste med tumpede EU-regler med hjem fra Hanstholm

Europaminister Marie Bjerre var mandag på besøg i Hanstholm for at blive klogere på fiskeri,...