På Østerby Havn skrider planerne for opførslen af Læsø Havcenter stille og roligt fremad.
Når havcenteret står færdigt, skal det bidrage til udviklingen af havmiljøet, styrke det lokale fiskerierhverv og være med til at udvikle Læsø som et helårssamfund. Det skriver Læsøposten.
Foranalysen ventes færdig inden årsskiftet, hvorefter jagten på finansiering til den videre udvikling og selve byggeriet kan begynde.
Men selvom Læsø Havcenter kun er på tegnebrættet, er der allerede gang i flere projekter. Et af de større projekter handler om fremtidens fiskeri.
Læsø Havcenter samarbejder med Læsø Fiskeriforening, Læsø Fiskeindustri og Læsø Kommune om en plan for, hvordan øen også fremover spiller en vigtig rolle i det danske jomfruhummerfiskeri.
Arbejdet tager udgangspunkt i fiskeriaftalen fra 2025 og skal finde en balance mellem hensynet til havmiljøet og ønsket om at bevare og udvikle fiskeriet på Læsø.
Læs også: