Fiskeriministeren truer fiskeriet

Han burde selv overvåges, lyder der fra nordjyske regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen
18 dec 2019

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) burde selv kameraovervåges.

Det siger det nordjyske regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) som reaktion på den aftale, Danmark i nat indgik med EU, hvor Danmark ønsker at gå solo med overvågning.

- Ministeren praler i en pressemeddelelse med sin nye kameraovervågning af danske Kattegat-fiskere, men det er Mogens Jensen selv, som burde kameraovervåges. Han er en trussel mod dansk fiskeri, siger Erik Høgh-Sørensen og tilføjer.

Han påpeger, at Kattegat-fiskeriet langt hen ad vejen er bæredygtigt, og dermed er kameraovervågning unødvendig.

- Den natlige EU-aftale åbner også spørgsmålet om, hvem der skal betale for den dyre nye overvågning. Aftalen er samlet set en trussel mod det vigtige jomfruhummerfiskeri og erhvervsgrundlaget på Læsø, Anholt og en række jyske og sjællandske havne, lyder det i pressemeddelelsen.

I stedet mener Erik Høgh-Sørensen, at ministeren skal rette blikket mod de hollandske bomtrawlere, som ifølge politikeren slukker eller nedtoner deres AIS/ VMS-signal. 

Læs mere om:

Flere Nyheder

email-action-add

Få de seneste nyheder fra Fiskeri Tidende direkte i din indbakke

Tilmeld Nyhedsbrev