Vækstfonden klar med milliarder

Vækstfonden yder garanti for milliarder til små og mellemstore virksomheder, der er ramt af COVID-19

COVID-19 har sat mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i en uvant situation. En situation, hvor mange ser omsætningen falde drastisk i disse dage.

Nu er der godt nyt for danske SMV’er – inklusive fiskefartøjsejere – da det nu er muligt for SMV’er, der som følge af COVID-19 er ramt af store økonomiske tab, at få en garanti via Vækstfonden.

Garantiordningen er klar til udrulning og er trådt i kraft mandag d. 23. marts 2020.

Ønsker man som virksomhed at søge en garanti via Vækstfonden, skal man kontakte sin bank, skriver Vækstfonden i en pressemeddelelse.

– I dag er fundamentet for garantien faldet på plads efter en EU-godkendelse af ordningen. Det er derfor med stor glæde, at vi i Vækstfonden nu kan give en økonomisk håndsrækning til de SMV’er, der har måttet se omsætningen dale og kunderne forsvinde, efter coronakrisen brød ud. Jeg glæder mig over, at vi har mulighed for at bidrage med endnu et finansieringsprodukt til danske virksomheder i denne meget vanskelige situation, lyder det fra Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden i pressemeddelelsen.

Til SMV’erne har regeringen og Folketingets partier afsat en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., det vil udløse udlån på op til 25 mia. kr.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...