Efterlysning: Båd brugt i redningen af danske jøder

Museum i Panama søger fiskekutter eller motorbåd, som har været brugt i redningen af danske jøder under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig sejlede fiskere jøder til Sverige – en heltedåd uden lige, som også et museum i Republikken Panama har bidt mærke i.

Der er tale om et nyt museum om frihed og menneskerettigheder. Stifterne vil her indrette en permanent udstilling, om Danmarks og danskernes indsats for at redde de danske jødefamilier. Den danske indsats bliver næsten altid nævnt i forbindelse jødernes omtale af Holocaust.

Museet leder derfor efter en båd, der bevisligt er blevet brugt til sejladserne. Den behøver bestemt ikke være sødygtig, men bør være i sådan en stand, at den ligner en båd. Og så er det meget vigtigt for museet, at de kan følge bådens historie tilbage til familien, som brugte båden og deltog i redningsaktionerne.

Museet vil gerne købe båden og betale for transporten til Republikken Panama – plus andre eventuelle udgifter.

Kender du til en båd – eller vil du gerne høre mere, så kontakt:

Honorær Generalkonsul ved ambassaden i Panama, Niels Lykke Pedersen