Fiskerne hører det igen og igen. De skal huske at bringe al fisk med i land – det skal være slut med discard.
Men når fiskerne kommer i land, og ikke har den mængde discard-fisk med ind, som myndighederne har udregnet, at fiskerne burde fange, så må det jo være, fordi fiskerne snyder. Men er det nu også tilfældet?
For nylig havde skipper Klaus Frich og besætningen på RI 236 Lisbeth Frich en observatør fra DTU med, da de var på et seks dage langt fisketogt i norsk farvand. Under togtet blev der fanget 39 kg af de for små fisk. Den samlede fangst var på 6900 kg fisk, hvilket betyder, at procentandelen af discard-fisk er på blot 0,56 procent.
Discard er overdrevet
Og den lave mængde er ikke alene en positiv historie for skipper Klaus Frich. Historien er også positiv for det samlede danske fiskeri, lyder det fra Jens Frich, der ejer RI 236 Lisbeth Frich. For det viser helt tydeligt, at når fiskerne komme i havn med en lav mængde discard-fisk, så er det ikke et udtryk for, at fiskerne forsøger at snyde.
– Vi får skudt i skoen, den ene gang efter den anden, at vi skal tage alt med ind, og vi bliver hele tiden beskyldt for, at vi har for lidt med ind, fortæller Jens Frich, der derfor glæder sig over, at observatøren fra DTU var med på lige netop dette fisketogt.
For det betyder, at der ikke kan drages tvivl om, hvorvidt oplysningerne er korrekte.
Vand på fiskernes mølle
Og skipper Klaus Frich deler den anskuelse, for på trods af at fiskeriet er foregået over et stort område på ca. 200 sømil, og fra syv forskellige fiskepladser, så er det ret normalt, at man ikke fanger mange discard-fisk, når der fiskes med 120mm masker, som er lovpligtige i norsk farvand:
– Vi ser ikke meget discard, når vi fisker i norsk farvand med disse redskaber, og problemet er altså ikke så stort, som det bliver gjort til. Det er nemt at sidde på et kontor og sige, at vi indberetter for lidt. I dette tilfælde har DTU selv været med ombord, og med egne øjne set, at fiskerne ikke fanger så store mængder bifangst, som det til tider bliver hævdet. Og grundlæggende er det jo helt simpelt: Vi kan ikke bringe noget i land, som vi ikke har fanget!
