Begrænsede muligheder i tobisfiskeriet i år

Tobis-rådgivningen fra ICES byder bl.a. på nul-kvote i område 1r og område 4

Fredag d. 25. februar kl. 12.00 offentliggjorde ICES – Det Internationale Havundersøgelsesråd – rådgivningen for dette års tobisfiskeri, der sædvanligvis går i gang 1. april.

Igen var det skidt læsning for de danske fiskere, der har bundet deres fiskeri op på netop tobisfiskeriet.

Hvis den netop offentliggjorte rådgivning bliver fulgt af EU-Kommissionen, bliver det nemlig endnu en gang en sæson, hvor fiskerne ikke kommer i nærheden af at fiske det, som skrabetogterne henover efteråret og vinteren ellers viste. Der var nemlig gode skrabetogter –  især i område 2r.

Ifølge rådgivningen fra ICES bliver der nul-kvote i område 1r og 4, mens rådgivningen for område 2r – med de gode skrabetogter – lyder på 71.859 tons.

Det er en skuffet lokalforeningsformand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, der har læst rådgivningen fra ICES:

– Der er behov for en ny tilgang i ICES til udnyttelse af de kortlevende arter som tobis og brisling, hvor forskerne anerkender, at man ikke behøver være lige så forsigtige som f.eks. ved rådgivningen for torsk. Fiskerne har gang på gang oplevet, at selv en lav gydebiomasse kan resultere i en kæmpe rekruttering, hvilket faktisk også var tilfældet i 2016, lyder det fra Jesper Juul Larsen, der foruden at være formand for Sydvestjysk Fiskeriforening også er formand for Udvalget for Industri- og Pelagisk Fiskeri i Danmarks Fiskeriforening.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...