Der er brug for handling!
Fiskeriet i Østersøen er under hårdt pres. Og skal der fortsat være fiskere i fremtiden, så er der brug for en politisk indsats. Derfor har Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, sendt et åbent brev til fiskeriminister Rasmus Prehn og Folketinget.
Åbent brev: Vi har brug for en samlet plan for fiskeriet i Østersøen
Fiskeriet i Østersøen er historisk presset. Situationen er så alvorlig, at flere og flere vælger at tage et arbejde på land for at sikre en indkomst, man kan leve af. Den svigtende økonomi i fiskeriet er hårdt for den enkelte fisker. Vi oplever, at indhandlingssteder lukker, og de fiskere, der stadig har mod på at tage på havet, kan dermed ikke sælge deres fisk. Der er simpelthen ikke penge i at drive den logistik, der sikrer, at forsyningskæden fungerer, fordi mængderne er for små. Resultatet bliver, at de mindre havne, der er afhængige af fiskeriet, må lukke. Det er trist, for det er et stort slag mod de små lokalsamfund.
Regeringen lovede en plan for fremtidens fiskeri i Østersøen. Desværre blev den plan, vi fik, en fuser, som ikke tager livtag med udfordringerne i Østersøen. Vi har behov for en samlet og ambitiøs plan for fiskeriet i Østersøen. Enten skal der laves en plan for, hvordan vi tager livtag med de udfordringer, fiskeriet slås med nationalt såvel som i EU. Alternativt skal der laves en plan for, hvordan fiskeriet i Østersøen kan afvikles sådan, at de fiskere, der har været afhængige af fiskeriet i Østersøen, kan få en hjælpende hånd og komme ud af fiskeriet værdigt og med skindet på næsen.
Jeg håber, at politikere i Danmark og i EU er med på, at der fortsat skal være et fiskeri i Østersøen. Derfor opfordrer jeg til, at vi sammen lægger en ambitiøs plan for, hvordan vi kan få fiskeriet på fode igen. For der er mange områder, hvor det er oplagt at tage fat. Skal vi lykkes med opgaven, kræver det, at der én gang for alle gøres op med årtiers dårlig forvaltning af Østersøen.
Bedre rådgivning
De næste fem år bliver udfordrende for fiskerne. For rådgivningen for torsk, sild og laks er dyster læsning. Fiskeriet efter laks og torsk øst for Bornholm er lukket. Det kommer til at give fiskeriet store udfordringer. Jeg tror, en af forklaringerne på, at rådgivningen ser sort ud, er, at det grundlag, rådgivningen hviler på, ganske enkelt er for ringe. Det gælder i øvrigt for andre farvande end Østersøen. Derfor er det en pligtopgave at forbedre rådgivningen. Det kræver investeringer i rådgivningen, og det kræver, at man fra dansk side tager det lange seje træk i EU-systemet.
Lukninger
Et andet element, vi kæmper med i Østersøen er lukkeperioder. Vi kæmper med de lukkeperioder, der er indført for at beskytte torsken, som de facto lukker fiskeriet i store dele af året. Desværre uden evidens for, at lukningerne virker. Det er ganske enkelt for dumt. Der kunne drives et fint fiskeri efter fladfisk med trawl i de perioder, hvor bifangsten af torsk er helt minimal. Hvis man virkelig vil fiskeriet, handler det derfor også om, at danske fiskere skal have mulighed for at udnytte de bestande, der har det godt. Vi skal derfor af med alle de tossede regler og lukninger, der forhindrer det.
EU-Kommissionen har senest besluttet at udvide lukkeperioden i bundgarnsfiskeriet for at beskytte ålen. Jeg frygter, det bliver enden på bundgarnsfiskeriet. Det er rigtig trist. Det er et stykke Danmarks historie, der afvikles. Det er helt ude i hampen, når erhvervsfiskeriet kun tegner sig for 3 procent af åledødeligheden. Lad os i stedet redde ålen ved at sætte ind der, hvor det batter, og der, hvor det gør en forskel. Det gælder turbiner, afspærringer og det ulovlige fiskeri efter ål.
Derudover kommer der en række andre lukninger, der kommer til at begrænse fiskeriet. Havvindmølleparker kommer til at lukke områder. Havplanen kommer efter alt at dømme til at lukke områder. Tyskerne og svenskerne vil også lukke fiskepladser. Og så er der trawlforbuddet i Bælterne, hvor kræfter arbejder for, at det kommer til at gælde i hele område 22. Det er en kæmpe udfordring, og det piner mig, at vi skal trækkes igennem den her øvelse. Især fordi DTU Aqua ganske klart siger, at det ikke kommer til at løse miljøproblemerne i Østersøen. Det er på tide, at politikerne tager ansvar og dropper trawlforbuddet. For det gør ikke en forskel for havmiljøet. I stedet kommer til at trække tæppet væk under de små havne. Jeg synes, det er en tåbelig beslutning.
Havmiljø skal genoprettes
Mange steder er havmiljøet i Østersøen under pres. Øresund og Køge Bugt er presset af dumpning af slam fra Lynetteholmen, hvor 17 organisationer fra landene omkring Østersøen nu klart melder ud, at projektet bør stoppes af hensyn til havmiljøet. Femernforbindelsen kommer til at sætte aftryk på Femern Bælt. Kommunale politikere har ingen skrupler ved at lede spildevand ud i havet. Landene omkring Østersøen overholder ikke den forpligtende internationale aftale om at reducere landbrugets forurening af havmiljøet, som de har indgået. Samlet betyder det, at 97 procent af Østersøen lider under iltsvind. Det er en politisk skandale, og det er decideret ansvarsløst. Den tilgang til havmiljøet skal der gøres op med, og alle skal kigge ind ad. Og så skal politikere forstå, at det ikke er fiskeriet, der er det primære problem i Østersøen. For vi har reduceret fiskeriet til stort set ingenting. Og det har ikke ændret tingenes tilstand.
De voksende bestande af sæl og skarv skal også indregnes, når man taler om de store miljøproblemer. For de medvirker til at bringe økosystemet ud af balance. Ikke alene spiser sæl og skarv både ål og torsk. Sælerne smitter også torsken med leverorm, og det er ødelæggende for genopretningen af torskebestanden. Det skriger på handling. For bestanden af sæl og skarv vokser. Og for hver dag, der går, bliver det sværere at genoprette torskebestanden. Det er uholdbart, og den situation skal der tages hånd om. Jeg oplever, at de danske politikere har forstået alvoren. Både i Folketinget og i Europa-Parlamentet. Men det kniber i EU-Kommissionen. Og jeg tror, det er der, sagen skal løftes, hvis der skal ske noget. Ellers bliver det svært.
Udvikling af fiskeriet
I dansk fiskeri er vi optaget af at udvikle fiskeriet. Vi vil blive bedre til at fiske. Bedre til at passe på havmiljøet. Og bedre til at udnytte bestandene. Desværre oplever vi, at vi gang på gang bliver hældt ned ad brættet, når vi har nye ideer, vi gerne vil prøve af. Det er synd og skam.
I Østersøen har vi eksempelvis foreslået, at nogle fartøjer kunne fiske med kamera på for at dokumentere, hvordan fiskeriet ser ud i de områder, der er lukkede. Vi fik ikke lov. Ofte går det for langsomt, hvis ikke det ligefrem går i stå. Det er en skam. For vi misser muligheden for at skabe et endnu mere bæredygtigt fiskeri.
Flådetilpasning
Et sidste element, vi ikke kommer uden om, er, at der er behov for en tilpasning af fiskeflåden. Kapaciteten er for stor, når man sammenligner med fiskerimulighederne. Derfor er der brug for en ophugningsordning. Især hvis forbuddene mod fiskeri i Østersøen fortsætter. For så bliver der endnu mere brug for ophugning. Derudover bør der også iværksættes en oplægningsordning, der kan kompensere de fiskere, der stadig tror på fremtiden, i de måneder, hvor de grundet lukninger og bifangstregler ikke kan drive des fiskeri.
På den baggrund vil jeg gerne opfordre alle gode kræfter til at samles om en samlet plan for fiskeriet i Østersøen. De mange danske fiskere fortjener at få en afklaring. De fortjener at få at vide, om de har en fremtid i fiskeriet eller ej. Og fremtiden afhænger helt og holdent af, om politikerne er klar til at sætte alt ind på at få vendt skuden i Østersøen.
Med venlig hilsen
Allan Buch
Formand for Bælternes Fiskeriforening
