Nikolaj Frederiksen, der er konservativt medlem af byrådet i Hillerød og folketingskandidat, har været på besøg i havnen i Gilleleje. Her blev han blev vist rundt og fik samtidig en god snak med de lokale erhvervsfiskere om de mange udfordringer, som erhvervet er præget af i øjeblikket.
Folketingskandidaten kom hjem med forståelsen for, at de danske fiskere trænger til arbejdsro og til at få nogle rammer, der gør det muligt for erhvervet at overleve. Ellers bliver det svært for danskerne at få fisk på bordet to gange om ugen, som han skriver i et læserbrev til Netavisen Gribskov.
Nikolaj Frederiksen forklarer også, at Det Konservative Folkeparti er lydhør overfor fiskeriets udfordringer. Han skriver, at det lader til, at der er behov for en hurtig regelsanering omkring krav og kontrol. At der er behov for en plan, der giver mulighed for et bæredygtigt og fornuftigt fiskeri i Danmark i en længere periode.
– Det skylder vi ikke blot fiskerne, men os alle, skriver han afsluttende i sit læserbrev.
Læs hele læserbrevet her