DFPO-generalforsamling: Vi vil være en del af den grønne omstilling

I dag er der generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening, som lancerer udspillet Danskernes Fiskere 2023

Efter nogle hårde år for dansk fiskeri afholder Danmarks Fiskeriforening generalforsamling.

Og selvom det ikke skorter på udfordringer, så mener formand for Danmarks Fiskeriforening, at det er på tide, at fiskeriet fokuserer på fiskeriets udviklingsmuligheder.

– Det er på tide, at vi kigger fremad i dansk fiskeri. Vi vil være en del af den grønne omstilling, og vi vil komme med nogle anbefalinger til, hvordan fiskeriet kan bidrage til at løse de udfordringer, vi står overfor i Danmark. Det handler om at sikre en bæredygtig fødevareproduktion og et sundt havmiljø. Det handler om at styrke folkesundheden. Og det handler om at sikre arbejdspladser i alle dele af Danmark, lyder det fra Svend-Erik Andersen.

 

Sameksistens i et sundt havmiljø

På den baggrund fremlægger Danmarks Fiskeriforening i dag udspillet Danskernes Fiskere 2023, der tager fat på de vigtigste udviklingsmuligheder og barrierer i fiskeriet. Og her fokuserer erhvervet især på det igangværende arbejde med Danmarks havplan, da der både skal udpeges store områder til havvind og store områder til naturbeskyttelse.

Opgørelser fra DTU Aqua viser, at de danske fiskere i dag kun påvirker en tredjedel af den danske havbund. Og i dag fanger de danske fiskere 90% af deres på 19% af det danskehavareal. Dermed er der nogle fiskepladser, der er af vital betydning for fiskerierhvervet. De arealer skal friholdes for både havvindmøller og naturbeskyttelse, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.

– I dansk fiskeri bakker vi op om, at der udpeges beskyttede naturområder, så længe vi bliver involveret i udpegningen, og de bedste fiskepladser friholdes. Vi bakker også op om udbygningen af havvindmølleanlæg, men her er det ligeledes vigtigt, at havvindmølleparkerne ikke placeres på vitale fiskepladser, og at fiskerierhvervet involveres i placeringen tidligt i processen, så sameksistens sikres, lyder det fra formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

 

Sunde og klimavenlige fødevarer

I dansk fiskeri vil man til gengæld sætte alt ind på at nå målsætningen om 70% CO2- reduktion i 2030, hvor man allerede har reduceret udledningen fra erhvervet med 62% siden 1990 ifølge Danmarks Statistik. Målsætningen er, at der skal produceres CO2- neutralt i 2050 senest.

– Vi vil levere sunde og klimavenlige fødevarer. Det foruædsætter politisk vilje til at investere i den grønne omstilling af fiskeriet, og at vi hurtigst muligt får adgang til alternative brændstoffer. Vi deltager meget gerne i den udvikling. Men det kræver, at politikerne tænker sig om en ekstra gang, inden CO2-afgiften indføres i fiskeriet. For afgiften risikerer at afvikle fiskeriet, inden vi når at omstille os. Og det er ulykkeligt, når fiskeriet bidrager med vigtige arbejdspladser i kystsamfundene, og når eksperter samstemmende siger, det er gavnligt for både klima og folkesundheden at spise flere fisk, siger Svend-Erik Andersen.

Danskernes Fiskere 2023 kan læses i sin fulde længde på dette link

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for tilmelding er 20. maj.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for...