Borgmesterkandidat inviterer Magnus Heunicke til Gilleleje

Derfor vil vi i Socialdemokratiet gøre, hvad vi kan for at få vores minister på området i tale, lyder det fra borgmesterkandidat Morten Dahlberg

Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Gribskov Kommune, Morten Dahlberg, var forleden på besøg på havnen i Gilleleje, hvor han fik et indblik i de udfordringer, fiskeriet står over for i den nordsjællandske havneby og på Sjælland i øvrigt.

Han har i den forbindelse skrevet et debatindlæg, som både er bragt i Sjællandske Medier og på den lokale partiforenings hjemmeside.

– Der er ingen tvivl om, at med de få kuttere, der er tilbage i Gilleleje, skal der ikke meget til, før fiskeriet helt forsvinder fra vores kommune. Derfor er der god grund til at råbe vagt i gevær, skriver Morten Dahlberg og understreger fiskeriets betydning, ikke mindst for turismen i området.

– Derfor vil vi i Socialdemokratiet gøre, hvad vi kan for at få vores minister på området i tale, så det ikke er skrivebordsgeneraler, der afgør fremtiden for vores fiskeri i Gilleleje. Det er vigtigt, at vi alle trækker på vores politiske bagland, hvis vi vil sikre en fremtid for fiskerierhvervet i Gribskov, skriver Morten Dahberg og konstaterer, at vi står ved en skillevej.

– Så kære Magnus Heunicke, havets minister: Vi vil inderligt gerne invitere dig på en kop kaffe i Gribskov, nærmere bestemt i Gilleleje, så du kan høre fra os og fiskerne selv, hvor stor betydning fiskeriet har for vores kommune, skriver han.

Høje dieselpriser tvinger fisker på land

De høje dieselpriser har gjort det til en underskudsforretning for Kurt Adsersen at tage på havet. Derfor ligger hans skib nu til kaj, mens...

Høje dieselpriser tvinger fisker på land

De høje dieselpriser har gjort det til en underskudsforretning for Kurt Adsersen at tage på...