Konservative danner front med røde partier i fiskeriforhandlinger

Konservative og fire partier fra rød blok kræver en hurtigere indfasning af CO2-afgiften på fiskeriet og større trawlfri områder i Kattegat

Partiformand for Konservative, Mona Juul. Foto: Konservative

SF, Radikale og Konservative har sendt et brev til fiskeriminister Jacob Jensen (V) med en række krav til den fiskeriaftale, som partierne på Christiansborg forhandler om i disse uger.

Ifølge Politiken er kravene – som Enhedslisten og Alternativet efterfølgende har tilsluttet sig – for det første, at CO2-afgiften indføres tidligere, end regeringen lægger op til.

I erkendelse af, at der ikke findes reelle alternativer til det brændstof, fiskerne bruger i dag, vil regeringen udskyde CO2-afgiften på fiskeriet frem til 2030.

Men de fire røde partier og Konservative mener, at afgiften bør indføres senest i 2028, alternativt med en trappemodel allerede fra 2026, medmindre regeringen finder en anden finansiering, end den der er lagt op til.

Partierne ønsker også at udvide områderne med trawlforbud i Kattegat:

– Forbud mod bundtrawl skal udvides i Kattegat, så det dækker området mellem Djursland og Hesselø, hvor der i dag trawles ofte, skriver partierne i brevet til ministeren ifølge Politiken.

Derudover vil de fem partier fjerne muligheden for, at man kan melde sig ud af kystfiskerordningen, så den bliver en såkaldt lukket ordning.

Gode arbejdsforhold kan koste René pladsen i kystfiskerordningen

Da René Olsen i 2020 fik bygget HM 95 August, var det med henblik på at drive kystfiskeri under ordentlige arbejdsforhold. Men med de...

Gode arbejdsforhold kan koste René pladsen i kystfiskerordningen

Da René Olsen i 2020 fik bygget HM 95 August, var det med henblik på...