EU Kommissionen har vedtaget nye regler for udformning af trawl og for maskestørrelse ved fiskeri efter fladfisk i ICES underområde 22-26 i Østersøen. Det oplyser Fiskeristyrelsen.
De nye regler indføres for at reducere uønskede bifangster af torsk, når direkte fiskeri efter torsk er forbudt. Reglerne skal anvendes fra 9. april 2025.
Uagtet nedenstående krav til trawlredskaber i Østersøen, er det danske forbud mod fiskeri med trawl i underområde 23 stadig gældende.
Redskabskrav pr. 9. april 2025
Fra 9. april 2025 bliver det obligatorisk ved fiskeri efter fladfisk i ICES-underafsnit 22-26 at anvende en Roofless selektivitetsanordning sammen med de nuværende basislinjeredskaber (Bacoma 105 mm og T90 120 mm) eller med to andre nye redskaber: en modificeret T90 fangstpose på minimum 125 mm og en kvadratmasket fangstpose på minimum 125 mm. I ICES underområde 24-26 kan den modificerede T90-fangstpose desuden anvendes separat, uden Roofless-selektivitetsanordningen.
I ICES underområde 22 og 23 må der fiskes med følgende redskaber:
- Basis Bacoma (105 mm) i kombination med Roofless
- Basis T90 (120 mm) i kombination med Roofless
- Modificeret T90 (125 mm) i kombination med Roofless
- Kvadratmasket fangstpose (125 mm) i kombination med Roofless
I ICES underområde 24 -26 må der fiskes med:
- Basis Bacoma (105 mm) i kombination med Roofless
- Basis T90 (120 mm) i kombination med Roofless
- Modificeret T90 (125 mm) i kombination med Roofless
- Kvadratmasket fangstpose (125 mm) i kombination med Roofless
- Modificeret T90 125 mm
Fangster med ovenstående redskaber skal rapporteres separat i logbogen.
Oversigt over redskaber, der bliver obligatoriske at fiske med opdelt på ICES underområder, og hvilke der ikke længere er tilladt:
