På sociale medier og i debatindlæg kan man fra tid til anden støde på påstande om, at dansk fiskeri er det mest statsstøttede erhverv i Danmark, og at fiskerne hvert år modtager mange hundrede millioner kroner i statstilskud.
Men hvad er fup, og hvad er fakta i debatten om statstilskud til fiskeriet?
Det har Fiskeri Tidende bedt Peder Andersen, professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, give en vurdering af.
F.eks. florerer der på sociale medier en opgørelse, som konkluderer, at fiskeriet i løbet af de seneste ti år skulle have fået 9 milliarder kroner i statsstøtte.
Det er man nået frem til ved at tage værdien af fiskernes afgiftsfritagelse på brændstof, Brexit-kompensationen, det såkaldte havdage-fradrag og forskellige støtteordninger til blandt andet ophugning og grøn omstilling af fiskeriet.
Flere fejlslutninger
Peder Andersen har gennemgået regnestykket, og han konstaterer som det første, at man har medtaget en række ordninger, som ikke meningsfyldt kan betegnes som erhvervsstøtte.
Det gælder f.eks. Brexit-kompensationen og havdage-fradraget.
– Brexit-ordningen har ikke noget med erhvervsstøtte at gøre. Det er resultatet af et politisk ønske om at give en kompensation for, at fiskerne på grund af nogle politiske beslutninger blev frataget kvoter i Nordsøen. At det på nogen måde skulle være erhvervsstøtte, er meget forfejlet, siger Peder Andersen.
Havdage-fradraget mener han heller ikke kan betegnes som erhvervsstøtte.
– Det er ikke et fradrag, der er specielt for fiskeriet. Det er et fradrag, alle andre også har, hvis de arbejder væk hjemmefra. Af praktiske årsager har man bare valgt at udmønte det på en speciel måde for fiskeriet. Det er ikke noget, man normalt vil betegne som erhvervsstøtte til et specifikt erhverv, for det er ikke noget, der giver erhvervet en særstilling i forhold til andre erhverv.
Grøn omstilling
Vil du betegne støtte til grøn omstilling af fiskeriet som erhvervsstøtte?
– De støtteordninger, der er til grøn omstilling af fiskeriet, udspringer af et politisk ønske om, at man vil nedbringe CO2-forbruget, forbedre miljøet og styrke biodiversiteten. De almindelige markedskræfter giver ikke de ønskede resultater på disse områder og skal derfor justeres. Formålet med sådanne ordninger er altså primært at støtte en samfundsomlægning, mere end det er en støtte til fiskerne.
Fiskeriet er fritaget fra at betale afgift på brændstof. Hvad mener du som økonom om det?
– Som jeg vurderer det, skyldes det især, at man vil tage et hensyn til den lokale beskæftigelse, især i Nordjylland, og at man vil undgå, at fiskerne flytter deres landinger til udlandet og tanker i udlandet, altså at man vil undgå lækage. Det er helt legitime politiske hensyn at ville tage. Man kan selvfølgelig godt mene, at politikerne prioriterer lokal beskæftigelse og aktivitet for højt i forhold til en begrænset reduktion i CO2-udledningerne, men så må det være politikerne og ikke erhvervet, man skal skose for det.
Ophugning og rådgivning
Der er over årene af flere omgange brugt penge på ophugningsstøtte til fiskere, f.eks. i Østersøen. Hvad mener du om det?
– Ophugning anser jeg mest af alt som en social foranstaltning, hvor man hjælper nogen, som har det meget svært i et erhverv, fordi politiske beslutninger eller naturmæssige forhold har indskrænket fangstmulighederne, og de derfor ikke kan opretholde rimelige indkomster og levevilkår.
– Det kan samtidig være en hjælp til de fiskere, der er tilbage i erhvervet, fordi man så er færre fiskere om at fange den fastsatte kvote, og på den måde kan det godt få karakter af erhvervsstøtte. Det sidste er dog ikke altid tilfældet i praksis, for det afhænger af, om fiskeriet reelt er begrænset af kvoterne eller af fangstmulighederne.
I beregningen, hvor man når frem til de 9 milliarder, indgår f.eks. også betaling til Det rådgivende Råd for Østersøen. Giver det mening at regne den slags med i en opgørelse over, hvor meget et erhverv får i støtte?
– Nej, for videnskabelig rådgivning og forskning er oftest ikke snævert knyttet til et ønske om at støtte et erhverv. Det er noget, hele samfundet kan have glæde af. Det er sådan noget økonomer betegner som ”public goods”, og det er ikke noget, man normalt vil betegne som en negativ form for støtte, tværtimod. Alle kan have gavn af en bedre rådgivning om udnyttelse af havets ressourcer. Det er ikke noget, der kun er til gavn for fiskerierhvervet.
Tallet er alt for højt
– Men i det omfang rådgivning er udarbejdet med det formål helt primært at støtte et bestemt erhverv og altså ikke har en bred anvendelse i samfundet, er det erhvervsstøtte.
Ville den danske stat have sparet 9 milliarder kroner, hvis man ikke havde givet erhvervsstøtte til fiskeriet de sidste ti år?
– Nej, på ingen måde. Tallet er for det første alt for højt, og man skal også være opmærksom på, at mange af de penge, der f.eks. gives til grøn omstilling, kommer fra EU. Derfor er statsstøtte heller ikke det rigtige ord at bruge i den sammenhæng.
– Men først og fremmest synes jeg, at man bør forholde sig til, hvad formålet er med støtten, og langt de fleste ordninger i tilknytning til fiskeriet har til hensigt at opfylde politiske ønsker af miljø-, energi, regional- og beskæftigelsesmæssig karakter og således korrigere for, at markedet ikke sikrer det, man ønsker politisk. Disse politiske prioriteringer kan man så være enig eller uenig i, siger Peder Andersen.
Hvordan defineres erhvervsstøtte
Erhvervsstøtte defineres som en ordning, der medfører en direkte eller indirekte overførsel af offentlige midler til virksomheder og institutioner, og som indebærer, at disse virksomheder og institutioner opnår en økonomisk fordel eller særstilling.
Økonomiprofessor Peder Andersen peger på fire centrale spørgsmål, man bør stille, når man vurderer en erhvervsstøtteordning:
1. Hvad er formålet med ordningen/hvilket problem skal ordningen løse?
2. Virker ordningen efter hensigten?
3. Har ordningen nogle utilsigtede (negative) afledte virkninger, og kan de i givet fald forsvares i lyset af punkt 1 og 2.
4. Kan det ønskede formål opnås på en mere hensigtsmæssig måde/kan problemet, der skal løses, klares på en bedre og billigere måde?
