Miljøminister stopper planer om nye havbrug

Lea Wermelin siger stop for udvidelser af havbrugssektoren

Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes på havet, uden det risikerer at gå ud over miljøet.  

Det er budskabet fra miljøminister Lea Wermelin, som nu siger stop for udvidelser af havbrugssektoren.

– Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt. Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, lyder det fra Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Miljøministeren har besluttet ikke at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet loven om kompenserende marine virkemidler og ønsker helt at fjerne bestemmelserne herom fra loven.

Beslutningen vækker bekymring og undren hos Dansk Akvakultur.

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får fiskeriet til at skrumpe kraftigt

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får...