Kogebog slår et slag for ukendte arter

Ny kogebog guider dig til mad med anderledes danske fisk og skaldyr

Havene i verden bliver varmere, også i Danmark. Bl.a. stiger temperaturerne og det påvirker bestandene af favoritfisk som torsk og laks.

Fiskehandleren Tommy Raabo Fischer fra HAV udgiver derfor nu en kogebog, som guider danskerne til at spise flere ukendte danske fisk og skaldyr. Fisk, som både er velsmagende, nærende og billige og som danskerne, ifølge ny forskning, må indstille sig på at spise langt flere af i fremtiden.

Bogen ”Dansk fisk og skaldyr – med sund samvittighed” udkommer mandag den 14. oktober 2019. Opskrifterne er lavet af kok og nyudlært fiskehandler Patrick Lund-Nielsen og fotos er af Søren Gammelmark.

 

Hvilling, lange, sej mm.

Tommy Raabo Fischer er 8.-generations fiskehandler hans appel til danskerne er klar: spis langt flere underudnyttede danske spisefisk som brosme, hvilling, lange, sej, sandart og kuller.

Tommy har allieret sig med kok og nyudlært fiskehandler Patrick Lund-Nielsen og sammen har de lavet kogebogen ”Dansk fisk og skaldyr – med sund samvittighed”, som indeholder godt 30 let tilgængelige opskrifter med fisk og skaldyr samt anvisninger til hvordan man laver bisque, saucer og åbner østers. 

Bogen kan købes hos HAV i Torvehallerne, pris 100 kr.

Heunicke gav forkerte oplysninger på samråd om omstridt trawlrapport

Det passede ikke, da miljøministeren på et samråd svarede, at han først blev gjort opmærksom på kritik af omstridt trawlrapport, da sagen blev taget...

Heunicke gav forkerte oplysninger på samråd om omstridt trawlrapport

Det passede ikke, da miljøministeren på et samråd svarede, at han først blev gjort opmærksom...