I et forsøg på at komme spøgelsesgarn og ulovligt fiskeri til livs blev det 10. januar 2026 lovpligtigt for fiskere i hele EU at mærke de redskaber, de anvender til deres fiskeri. I første omgang gælder reglerne kun for fiskeri med passive redskaber, men fra 10. januar 2027 kommer det også til at gælde for trawlfiskeriet.
Da de nye redskabsregler skulle introduceres, udarbejdede Miljøstyrelsen i den forbindelse en skriftlig vejledning, der forklarede, hvordan redskaber skulle mærkes.
I den vejledning var der lempelige mærkningskrav for redskaber, der er over en sømil lang. Helt praktisk stod der, at garn på over en sømil blot skulle markeres i hver ende og midtpå. Hvorimod korte garn, der er sat på række, almindelige korte garn eller de garn, hvor man har samlet dem til ét langt, de skulle til gengæld have identifikationsmarkering på hvert enkelt garn.
Man har også brugt en del af året på at vejlede fiskerne løbende, så de ikke uforvarende kom til at overtræde reglerne.
Læs også:
Ny tolkning
Nu skulle man tro, at det er det regelsæt, som i dag er gældende for markering af ens passive redskaber. Men hvis det var sådan, så ville denne artikel ikke eksistere. For Miljøstyrelsen har besluttet, at der skal være en ny måde at fortolke regelsættet på.
Den oplysning kom ud af det blå på et møde 23. september, da Miljøstyrelsen oplyste, at reglerne for redskaber over en sømil nu skal fortolkes på en anden.
– Den nye fortolkning betyder dog i praksis, at der ikke længere er forskel på, hvordan man skal mærke korte og lange redskaber, fortæller Jacob Handrup, chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening.
Det, at Styrelsen nu har ændret på måden at tolke reglerne, efterlader Jacob Handrup med undren. Han vil gerne vide, hvordan Styrelsen vil håndhæve den nye fortolkning af reglerne, altså den der blev præsenteret i september, når man så har vejledt om nogle andre regler i foråret.
– Det væsentlige her er, at der ikke har været en vejledningsperiode på den nye måde at tolke på. Derfor kan det være svært for fiskerne at gøre det rigtige med deres markeringer, når de ikke har fået forklaret, hvordan de reelt skal gøre.
– Ingen fiskere eller organisationer, jeg har talt med, ved, hvad styrelsen nu fortolker som gældende krav, lyder det fra Jacob Handrup.
Læs også:
International forskel
Det kunne være positivt, at man tolker reglerne ens for alle længder garn, men faktisk efterlader de danske fiskere med en anden problemstilling. For da EU vedtog de nye regler for mærkning af redskaber, lød et af argumenterne, at regelsættet skal være ens for alle medlemslandes fiskere. På den måde burde myndighederne være sikre på, at der ikke opstår en situation, hvor en tysk fisker mærker sine redskaber anderledes end en dansk, når de fisker i samme farvand.
Men det med ens regler for alle kommer så ikke til at holde stik alligevel, da man i Danmark med de nye fortolkninger har valgt kræve mere af de danske fiskeres mærkninger af lange garn, end der gøres af deres udenlandske kolleger. Styrelsen har meldt ud, at man vil skæve til de andre lande i EU for at se, hvordan de tolker reglerne i praksis.
– Jeg vil mene, at der er tale om overimplementering af de her EU-regler, for jeg har ikke kendskab til, at man har samme fortolkning af regelsættet i andre EU-lande, forklarer Jacob Handrup.
Dermed står fiskerne tilbage med en usikkerhed om, hvilke regler de reelt skal følge, når de mærker deres redskaber. Samtidig rejser den nye fortolkning spørgsmål om, hvorvidt de danske krav stemmer overens med dem, der gælder for fiskere i resten af EU.
Læs også:
