Af Nancy Frich
Elektronikfirmaet SeaMaster ApS er klar til at præsentere publikum for intet mindre end en revolutionerende nyhed på fiskerimessen. Gennem et par år er der blevet arbejdet intenst på udviklingen af en intelligent søgeprojektør, som på væsentlige punkter adskiller sig fra de typer af projektører som tidligere har været på markedet.
– Udformningen på SearchMasters er anderledes, idet den er cylinderformet, den kan dreje 360 grader og den har en effektiv beskyttelse mod vand og endelig har den en intern sensor, som gør at den har nemmere ved at holde fokus, selv i hårdt vejr. Kobles SearchMasters kontrolboks sammen med GPS, AIS og kompas vil den konstant være i overvågningstilstand, forklarer Søren Mogensen.
Mand over bord
Er SearchMasters kontrolboks koblet sammen med GPS eller AIS og har fartøjets besætningsmedlemmer en fastgjort personsøger på redningsvesten, vil den være et effektivt redskab til at lokalisere personer, som falder overbord og kan således i sidste ende betyde forskellen imellem liv og død.
– Vi venter os meget af den nye SearchMaster og forhåndsinteressen har været stor. Nu glæder vi os til at kunne fremvise systemet på messen og få lov til at forklare i detaljer, hvad systemet går ud på og hvad det kan, lyder det fra Søren Mogensen, som sammen med et par af firmaets i alt otte medarbejdere vil være at finde på SeaMaster standen.