Jubilæum: West Diesel A/S fejrer 25 års jubilæum

West Diesel, der er bygget op omkring fiskeriet, afholder 25 års-jubilæum i indeværende uge

Det Esbjerg-baserede firma West Diesel A/S holder fredag den 13. september 25-års jubilæum – både for virksomheden og for administrationschef Gitte Kronbøge.

Virksomheden blev grundlagt af Erling Sørensen, som er udlært skibsmontør.

Helt fra begyndelsen var det med hovedvægten lagt på fiskeriet, men omstændighederne i fiskeriet og fiskeindustrien gjorde, at virksomheden efterhånden bevægede sig over i andre brancher også. Heriblandt offshore-branchen og vind-industrien.

West Diesel A/S har agentur på Mitsubishi og har også fået tilføjet andre agenturer undervejs – heriblandt John Deeres marine motorer.

I dag har virksomheden investeret i at kunne bygge egne generatoranlæg, og det har givet mange ordrer inden for fiskeriet over de senere år.

Jubilæet finder sted fredag den 13. september mellem 13 og 16 i Claus Sørensen Loungen, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg  VIP indgang 2.

 

Sussi er altid klar til en snak med de unge fiskere

Fiskerilærlingene skal have det godt, synes Sussi Jensen, der lægger meget hjerteblod i at passe på fiskeriets nye generationer. 13. februar fylder uddannelseskonsulenten på...

Sussi er altid klar til en snak med de unge fiskere

Fiskerilærlingene skal have det godt, synes Sussi Jensen, der lægger meget hjerteblod i at passe...