Jeannette vil bevare den hverdag, hun elsker

På en smal vej lidt uden for Vesterø på Læsø ligger familien Andersen hus. Et parcelhus, som Jeannette Klitgaard Andersen og Johan Jerup Andersen selv har bygget, og hvor der ikke er sparet på pladsen nogen steder.

I haven er der højbede fyldt med spiselige sager, og legestativerne, sandkassen og buret med langørede kaniner ligner ethvert barns drøm. På to af husets sider kan man se langt over de åbne marker.

– Her bor vi sgu godt. Vi blev også gift i vores egen have. Hvem kan lige prale med det? Og så kan vi høre havets susen herude, siger 39-årige Jeannette og lægger en hånd op til sit øre.

Jeannette og Johan er forældre til tre små piger: Nikita på otte år, Bianca på seks år og Viola på tre år. Hun arbejder som lærer på øens skole, og han er selvstændig fisker med fartøjet FN 72 Nebraska.

Men selv om Jeannette og Johan synes, at de bor skønt i huset, de selv har bygget, er det måske på lånt tid. Et til-salg-skilt diskret placeret ved indkørslen fortæller den del af historien, der prikker en nål i ølivs-idyllen.

– Vi satte huset til salg en måned efter, udspillet til fiskeriaftalen kom i februar sidste år. Der stod i udspillet, at en del af fiskepladserne i Kattegat skulle lukke. Altså der, hvor min mand primært fisker. Det gjorde ondt at ringe til ejendomsmægleren, men vi vil ikke ende med at blive stavnsbundet, hvis fiskeriet lukker herovre. Så må vi flytte til Nordjylland, så Johan stadig kan arbejde som fisker, siger hun.

Fiskeriudspillet blev til den aftale, som landede sidste sommer. Aftalen vil træde i kraft i 2028 og kan lukke vigtige fiskepladser efter jomfruhummer i Kattegat.

Lå søvnløs om natten

Jeannette udtaler ordene ’hvis fiskeriet lukker’ med lav stemme. Så hælder hun kaffe i sit krus og tager en dyb indånding for at fortælle om chokbølgen, der gik gennem hende og Johan, da den daværende regering kom med et fælles udspil om fremtidens fiskeri. Et udspil, hvor der ifølge Jeannette ikke er plads til små fiskere og fiskeri generelt på sigt. På sin Facebook skrev hun en bøn til politikere og fiskeriordførere:

”Kære politikere og fiskeriordførere – gør alt, hvad I kan for at redde vores lille samfund. Vi kan som lille afskåret øsamfund ikke tåle at miste så mange arbejdspladser”.

– Jeg var bare pisseked af det. Vi havde mange søvnløse nætter og samtaler med hinanden og andre om, hvad der skulle ske med os. En veninde, som lever sammen med en medarbejder på Læsø Fiskeindustri, spurgte, om det også kunne ramme dem. Mit svar var bare: ’Ja, det kan ramme os alle’, fortæller Jeannette og tilføjer, at op mod 200 ud af øens 800 arbejdspladser er relateret til fiskeriet.

Det største smertenspunkt i forløbet var at skulle fortælle døtrene, hvorfor huset skulle sættes til salg. For hvordan forklarer man tre små piger, at deres barndomshjem måske skal blive nogle andres?

– Min yngste datter var for lille til at forstå noget af det, men for min ældste var det slemt. Hun er følsom, og hun blev så ulykkelig. Selv om vi forsøgte at fortælle på en så børnevenlig måde som muligt, siger Jeannette og blinker en tåre væk.

En sommer på Læsø ændrede alt

Midt på Læsø ligger en grå gård, som engang var hvid. Det var her, Jeannette voksede op med panoramisk udsigt over Kattegat og masser af legekammerater tæt omkring sig. På hendes årgang var der 40 elever – en stor kontrast til i dag, hvor der kun er omkring 100 elever i alt på Læsø Skole.

Efter 10. klasse rejste Jeannette ind til fastlandet, hvor hun boede i et bofællesskab og gik i gymnasiet. Og siden valgte hun at flytte til København og læse på Copenhagen Business School.

Hun havde ikke nogen planer om at komme tilbage til Læsø for at bo. Jobmulighederne for en business-uddannet kvinde var der ikke mange af alligevel.

Men en sommer på Læsø i 2013 skulle vise sig at vende det hele på hovedet.

– Jeg mødte Johan, som er født og opvokset på øen ligesom mig. Men jeg kendte ham ikke, da han er seks år yngre. Efter sommerferien kom han til København og besøgte mig nogle gange, men jeg vidste selvfølgelig godt, at det ikke var der, vi skulle slå os ned, fortæller Jeannette med et smil. For Johan var allerede dengang uddannet fisker, og det lå i kortene, at han skulle overtage sin fars fartøj.

Jeannette flyttede tilbage til Læsø, fik job i skolens SFO, og siden har hun uddannet sig til meritlærer i dansk og matematik.

Hun elsker sit job og synes, at det giver hende energi at være omgivet af glade børn. Eleverne var dog ikke så glade, da de hørte, at Jeannette ville stille op til byrådet ved kommunalvalget i 2025. For blev hun borgmester, var hun nødt til at sige sit job op.

– Jeg havde ikke nogen drøm om at blive borgmester. Men jeg kunne mærke, at jeg blev nødt til at gøre noget. Jeg vil gøre en forskel for fiskeriet og vores samfund på øen, siger Jeannette, der til sin egen lettelse ikke blev borgmester. En sådan post ville betyde for meget tid væk fra hendes børn. Til gengæld kunne Jeannette dagen efter valget den 18. november juble over at blive valgt til byrådet for partiet Venstre. 130 mennesker havde stemt på hende.

Kæmper for fiskeriet sammen

– Det var vildt fedt at komme ind. Det er en kæmpe læringsproces, og jeg snakker meget med Niels Odgaard (Læsøs borgmester, red.) om, hvordan vi sammen skal kæmpe for fiskeriet. Det betyder meget for os uanset partifarve.

Det politiske arbejde fører mange møder med sig, og indimellem må Jeannette have tjenestefri fra sin undervisning for at kunne deltage. Den del er hendes elever og kolleger ikke så vilde med – ’vi skulle ikke have stemt på dig’, joker de.

Efterårets kalender er også godt pakket med stor mødeaktivitet. En udfordring, når en lille tre-årig bare helst vil have sin mor hjemme.

– Jeg har forklaret Viola, at jeg skal til møde med nogle andre voksne og kommer hjem igen. Nu går hun rundt og siger: ’mor møde kommer snart hjem’, ler Jeannette, der har stor støtte i sit netværk på øen. Flere af forældrene til børnenes legekammerater har tilbudt at tage Jeannettes piger med hjem efter børnehave og sommetider tilbudt dem aftensmad også.

– Det er sådan noget, vi gør herovre. Vi hjælper hinanden, siger Jeannette, der ikke længere har søvnløse nætter.

– At gå ind i politik har givet mig mere travlt i hverdagen, men det har også givet mig en anden ro. Når jeg rammer puden, sover jeg med det samme.

Hendes største håb er, at hun sammen med sine byrådskolleger kan påvirke den politiske proces på en måde, så fiskeriet får 10 år med ro til at udvikle sig.

Hvis det sker, ved Jeannette godt, hvad hun gør som det første: Så skal til-salg-skiltet ved hækken væk.