COVID-19: Foodexpo udsættes til foråret 2021

Nordens største fødevaremesse, Foodexpo, flyttes nu til 21.-23. marts 2021

Mange messer og udstillinger er på grund af COVID-19 blevet aflyst eller udskudt i dette forår.

Nu er turen så kommet til Nordens største fødevaremesse – Foodexpo, som er blevet udskudt til den 21. – 23. marts 2021, skriver arrangøren af messen – MCH Messecenter Herning i en pressemeddelelse.

Foodexpo arrangeres af MCH i samarbejde med de 13 førende brancheforeninger og -organisationer – herunder Danske Fiskehandlere – der repræsenterer såvel messens udstillere som besøgende. Udsættelsen sker efter ønske og med fuld opbakning fra samtlige samarbejdspartnere.

Opbakningen er altafgørende

Den store opbakning fra samarbejdspartnerne og den store fælles arbejdsindsats i forhold til udsættelsen af Foodexpo glæder ledelsen i MCH.

– En messe skal til enhver tid afspejle en branches ønsker og behov. På Foodexpo har vi mange brancher samlet, og vi har derfor i fællesskab arbejdet indgående på at nå frem til det rigtige tidspunkt for messen. Vi takker de 13 brancheorganisationer og -foreninger for den gode og tætte dialog. Deres opbakning er altafgørende for Foodexpo, siger administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen.

Skat slår fast: Udenlandske fartøjer skal også betale CO2-afgift

Skat har opdateret sin vejledning om CO2-afgiften og slår her fast, at udenlandske fartøjer i alle tilfælde skal betale CO2-afgift, når de tanker i...

Skat slår fast: Udenlandske fartøjer skal også betale CO2-afgift

Skat har opdateret sin vejledning om CO2-afgiften og slår her fast, at udenlandske fartøjer i...