Fiskefabrik har fået gang i produktionen

Ny stor kontrakt med dagligvarekæde har sat skub i fiskefabrik i Hvide Sande. Der er nu 40 ansatte på fabrikken

Fiskefabrikken Insula, det tidligere Knud Søndergaard Fiskeeksport ApS i Hvide Sande, er efter en træg start nu oppe i omdrejninger, skriver Dagbladet Ringkjøbing-Skjern.

Virksomheden i Hvide Sande blev opkøbt af den norske koncern Insula i 2018, og det var meningen, at der skulle satses på kvalitetsvarer til dagligvarebutikkerne.

I 2019 lykkedes det så for virksomheden at lande en stor ordre til Coop gældende fra 2020, hvilket har bevirket, at man har oprustet i Hvide Sande. Således er der nu 40 medarbejdere på fabrikken.

– Coop vil sidde forrest i bussen. Vi synes, det er fantastisk at få lov til at være en del af den rejse og drive udviklingen. Nu er vi kommet med ved bordet og skal bevise, at vi kan levere, siger Jesper Kold Sørensen, administrerende direktør for Amanda Seafoods, der er ejet af Insula, ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Insula og Coop skal genforhandle kontrakten til efteråret.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...