Vindmøller på Hirtshals Havn giver el-overskud

Fire vindmøller på Hirtshals Havn genererer så meget el, at de nogle dage overstiger hele byens forbrug med 50 procent

Fire vindmøller på Hirtshals Havn blev sat i drift den 20. december 2019 og allerede nu har der været flere dage, hvor el-produktionen fra de fire møller har overskredet forbruget i hele Hirtshals. Det skriver Hirtshals Havn på sin hjemmeside.

Siden opsætningen i december har der været perioder, hvor el-produktionen i Hirtshals har været mere end 50 procent større end forbruget af elektricitet. Hirtshals bidrager dermed helt konkret til den grønne omstilling, der begynder at tage fart i både Danmark og Europa. 

Det bliver snart muligt at følge el-produktionen og elforbruget i Hirtshals fra dag til dag. Hirtshals Havnefond åbner nemlig inden for kort tid for visningen af aktuelle tal og statistikker på sin hjemmeside.

Hirtshals Havns marketingchef Ditte Sørensen, der er ansvarlig for havnens implementering af FN’s 17 verdensmål og havnens bidrag til den grønne omstilling, ser allerede længere frem.

– Den udvikling, der er i gang her i Hirtshals, lægger op til at der i fremtiden sættes endnu mere fokus på en energirigtig tænkning på havnen og i byen. Det handler naturligvis om at fjerne unødvendigt energiforbrug og at udnytte den energi, der bliver brugt bedst muligt, siger Ditte Sørensen.

De fire vindmøller på Hirtshals Havn er af typen Vestas V136 på 4,2 MW, og de er de første vindmøller, der er opstillet i Danmark uden statstilskud, og som dermed drives på rent kommerciel basis.

Svend-Erik Andersen: CO2-afgiften kan kvæle dansk fiskeri

Mens produktionen af nye grønne brændstoffer bliver udskudt igen og igen, vil CO2-afgiften gøre 45 procent af dansk fiskeri ulønsomt

Svend-Erik Andersen: CO2-afgiften kan kvæle dansk fiskeri

Mens produktionen af nye grønne brændstoffer bliver udskudt igen og igen, vil CO2-afgiften gøre 45...