Medarbejdere på fiskeauktion går ned i løn

Som følge af corona kniber det med at holde priserne hos Danske Fiskeauktioner, hvor medarbejderne nu går 20 procent ned i løn

Arkivfoto

Priserne på den traditionelle konsumfisk er trykket helt i bund. Det ved fiskerne – og det ved  Danske Fiskeauktioner.

Her har medarbejderne accepteret at gå ned i løn, 20 procent, i de næste tre måneder.

Det skriver www.dbrs.dk, som har talt med direktør Michael Lodahl:

– Det handler om cirka 25 ansatte, der har accepteret lønnedgangen, siger han.

Årsagen er, at priserne på fiskeauktionen er i frit fald i kølvandet på coronakrisen, der har lukket mange af de traditionelle markeder for fisk. Mængderne er også faldende.

Michael Lodahl har ikke overblik over, hvad det får af konsekvenser for auktionen, men han konstaterer allerede nu, at det næppe bliver noget særlig godt år.

Danske Havne: Fiskeriet holder gang i lokalområderne

Stabile vilkår for fiskeriet er helt afgørende både for fiskerne og de lokalområder, der er afhængige af fiskeriet, lyder det fra Danske Havne

Danske Havne: Fiskeriet holder gang i lokalområderne

Stabile vilkår for fiskeriet er helt afgørende både for fiskerne og de lokalområder, der er...