Danva sætter fokus på overløb i Øresund

DANVA, der er interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand, afholder konference

Der er ambitiøse ønsker til beskyttelsen af vandmiljøet. Efter flere historie om udledning i havene, fx RGS Nordic og sommerens udledninger i Øresund, er der for alvor kommet politisk pres og bevågenhed på, hvordan vi passer på vand- og havmiljøet. 

Og netop det sætter DANVA, der er interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand, fokus på til en ny konference i dag. ”Samfundets forventninger til udledning af regn- og spildevand” er navnet på konferencen. 

Konferencen har til formål at skabe overblik over problemstillingen med udledning. Hvad er udfordringerne med de forskellige typer udledninger: Regnbetingede udløb, overløb fra kloaksystemer, by-pass på renseanlæg, planlagte udledninger m.fl.

– Vi vil på konferencen blandt andet drøfte, hvordan vi kan finde nye fælles mål og løsninger. Men det er klart, at hvis ikke de økonomiske rammer for vandselskaberne og de miljømæssige krav, der stilles til dem, gør det muligt at leve op til et moderne samfunds forventninger, så nytter det hele ikke noget, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Sussi er altid klar til en snak med de unge fiskere

Fiskerilærlingene skal have det godt, synes Sussi Jensen, der lægger meget hjerteblod i at passe på fiskeriets nye generationer. 13. februar fylder uddannelseskonsulenten på...

Sussi er altid klar til en snak med de unge fiskere

Fiskerilærlingene skal have det godt, synes Sussi Jensen, der lægger meget hjerteblod i at passe...