Corona: Espersen nødsaget til at lukke på Bornholm

En medarbejder er konstateret smittet med corona, og derfor lukker Espersen ned for produktionen i Hasle indtil mandag

En medarbejder fra Espersens fabrik i Hasle er konstateret smittet med corona-virus. 

Derfor gik Espersens beredskab i gang onsdag aften, og de har valgt at lukke fabrikken frem til mandag. Det skriver www.tidende.dk. I en pressemeddelelse oplyser Espersen:

– Vores medarbejderes sikkerhed er virksomhedens vigtigste prioritet, og fabrikken blev lukket i går onsdag efter endt produktion. Vi forventer, at der åbnes for produktion igen på mandag den 14. september. Ud fra et tryghedsperspektiv har Espersen valgt at bede alle 35 medarbejdere på fabrikken om at blive testet to gange med negative resultater, før de kan møde ind igen. Derudover skal de være opmærksomme på symptomer.

Fabrikken gennemgår en grundig rengøring mellem alle skift for at minimere eventuelt smittespredning, og der ikke kontakt mellem produktion og administration. Espersens kontor og frostlager i Rønne er ikke omfattet af lukningen, hvilket er en konsekvens af resultatet af smittesporing.

Den midlertidige lukning kommer ca. seks måneder efter, at Espersen sendte alle sine medarbejdere hjem. Den gang var årsagen nedlukningen af hele samfund i Europa.

Svend-Erik Andersen: Vi skal have en fiskeripolitik, der giver mening

Formanden skriver: En gang var fiskeriet noget, alle var stolte af i Danmark. Vi fornemmer ikke helt den samme solidaritet fra venstrefløjen i dag.

Svend-Erik Andersen: Vi skal have en fiskeripolitik, der giver mening

Formanden skriver: En gang var fiskeriet noget, alle var stolte af i Danmark. Vi fornemmer...