Hanstholm: Havn og by sammen om store projekter

De kommende år arbejder Hanstholm Havn og by sammen om fire store projekter. Blandt andet et Fiskeriets Hus og Showroom for Fiskeriet

Hanstholm Havn er initiativtager til fire store projekter, som man i samarbejde med Hanstholm by vil arbejde med i de kommende år.

Heriblandt et Fiskeriets Hus samt et Showroom for Fiskeriet, skriver Hanstholm Havn på sin hjemmeside.

Der er nedsat en styregruppe, som er bredt sammensat af repræsentanter fra havnens og byens mange aktører.

– De nye udviklingsprojekter skal løftes af havn og by i fællesskab, og derfor har vi samlet et stærkt hold af aktører, som vil Hanstholms udvikling. Alle vi har spurgt, har sagt ja med det samme, og det tolker jeg sådan, at både by og havn er parate til at sætte alt ind for at skabe en ny fortælling, et nyt image og en ny udvikling i Hanstholm, siger havnedirektør Nils Skeby.

Han ser et kæmpe potentiale i samspillet mellem by og havn og ser frem til et energisk og positivt samarbejde med de mange aktører i byen.

– Jeg pointerede på styregruppens møde, at tingene her ikke bare bliver ved snakken. Nu sker det, siger han.

Tre af de fire projekter er nu så modne, at de er klar til at blive realiseret – heriblandt Fiskeriets Hus og Showroom for Fiskeriet.

 

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som bidrager til udvikling i den blå industri

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som...