“Infektion med den såkaldte leverorm er efter al sandsynlighed en medvirkende årsag til den forringede sundhedstilstand, som den østlige østersøtorsk oplever netop nu.”
Sådan lyder konklusionen i den ph.d.-afhandling, som Marie Plambech Ryberg, DTU Aqua, skal forsvare d. 28. januar. Det skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.
Det er ikke nogen hemmelighed, at torsken i den østlige Østersø er alvorligt presset. Fiskene er tynde og i historisk dårlig ernæringsmæssig forfatning, den naturlige dødelighed er høj, og man ser ikke længere store torsk. Mængden af torsk i den østlige Østersø har været for nedadgående siden slutningen af 1980’erne.
Forskere har peget på flere forskellige faktorer som forklaring på disse forandringer, herunder også infektioner med parasitten Contracaecum osculatum, som findes i torskens lever og derfor kaldes torskens leverorm.
I sit ph.d.-projekt har Marie Plambech Ryberg undersøgt, hvordan infektioner med leverorm hænger sammen med den fysiologiske og ernæringsmæssige tilstand hos den enkelte torsk. Undersøgelserne omfatter laboratoriestudier med levende torsk, indsamling af feltdata fra Østersøen og bearbejdning af resultaterne i bioenergetiske og statistiske modeller.
Resultaterne viser, at tilstedeværelsen af et stort antal leverorm er forbundet med en nedsat fysiologisk ydeevne og tilstand hos torskene, og at individer, som er meget inficerede, lider af alvorlig leversygdom. Desuden viser den bioenergetiske model, at væksten er lavere hos inficerede torsk, og sandsynligheden for, at en torsk er i kritisk ernæringstilstand, stiger med antallet af parasitter i leveren.
Marie Plambech Ryberg har også undersøgt, om den metode, som bruges i overvågningen af infektionsgrader i torsk i Østersøregionen, er velegnet. Her bliver torskelevere opdelt i fem stadier efter antallet af synlige leverorm på overfladen af leveren. Marie Plambech Rybergs resultater bekræfter, at den visuelle metode er en god indikator for det totale antal leverorm i en lever.