Krog Nobis har fået 445.000 kroner i EU-støtte

Et nyt EU-projekt skal udbrede kendskabet til fiskeri blandt de yngre generationer

Krog Nobis vil starte et nyt projekt, der skal udbrede kendskab til fiskeriet til de yngre generationer. Dertil har kommunikationsvirksomheden modtaget 60.000 euro, hvilket svarer til 445.000 kroner, i støtte fra Erasmus+.

Det skriver Enterprise Europe Network på sin hjemmeside.

Virksomheden, der har kontor i både Hanstholm og København vil arbejde sammen med en partner i Irland, for på den måde at gøre projektet internationalt og kvalificeret til at modtage EU-midler.

Projektet hedder Future Fish, og Krog Nobis vil udvikle undervisningsmateriale til lærer, der vil arbejde med bæredygtighed og bruge fiskeindustrien som casestudie på et globalt problem.

Der er på nuværende tidspunkt indgået samarbejde med Hanstholm Skole og Hanstholm Friskole om at være en del af Future Fish. En virksomhed fra Irland vil undervise lærerne.

I september vil der løbe en mini børne- og ungdomsfestival over stablen i Hanstholm, hvor der vil være fokus på viden, videnskab, bæredygtighed og smag. Til festivalen vil elever fra skolerne i Hanstholm uddanne og fortælle andre elever om fiskeri ved boderne. På den måde kan de i øjenhøjde med hinanden tale om fiskeri, bæredygtig og andre udfordringer.

Elever fra hele Nordjylland og Midtjylland er inviteret, og inden eventet får de tilsendt undervisningsmateriale og generel information, så de er opdaterede inden festivalen begynder.

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som bidrager til udvikling i den blå industri

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som...