Stjerneskuddet på billedet er ikke fra det nye spisested. Foto: Arkiv
I det gamle traktørsted Ørnereden er det ikke muligt at købe en halv ørn i rede.
Det skriver stiften.dk.
Den nye forpagter af det gamle ishus i skoven hedder Stephanie Fischer, og det nye spisested kommer såmænd til at hedde Fischers og er en fiskebar. Fisken kommer dagligt til Aarhus fra auktionen i Hirtshals.
Vil man have noget at spise, så kan man få et stjerneskud til 149 kroner eller en omgang fish’n’chips til 129 kroner. Er du tørstig, så kan du vælge mellem øl, sodavand eller et glas rosé.
Og det hele kan indtages ved bordene, der har udsigt over Aarhus Bugten.