Fiske-regler spænder ben for bornholmsk akvarie

På Bornholm vil NaturBornholm gerne have flere torsk i akvariet – men styrelsen har sagt nej

NaturBornholm vil gerne have fem til ti nye torsk, af varierende størrelse, til deres akvarium. Og disse torsk skal fanges på en skånsom måde.

Men det kan ikke lade sig at fremskaffe de ønskede torsk på en lovlig måde, og Fiskeristyrelsen vil ikke give akvariet en dispensation for reglerne.

Det skriver TV2 Bornholm.

Problemet er, at der kun må fanges én torsk pr. mand pr. dag, hvis det er private, der skal fange dem. Derfor bliver det svært at få fingre i de fem-ti torsk, som akvariet gerne vil have, hvis de skal være fanget på en skånsom måde.

Selv fiskeriordfører fra forskellige partier har været inde over sagen, hvor de også har afkrævet svar fra fiskeriminister Jacob Jensen (V) om, hvorfor der ikke kan komme nye torsk i akvariet.

– På den korte bane har jeg bedt mine embedsfolk tage kontakt til NaturBornholm med henblik på at vejlede centeret om muligheder for at skaffe de nødvendige fisk fra lokale erhvervsfiskere inden for gældende regler, skriver Jacob Jensen (V) i sit svar til spørgerne.

Der er bare et større problem ved det svar fra ministeren – der er næsten ingen erhvervsfiskere tilbage på Bornholm, og de der er, de fanger ikke fisk på den måde, som NaturBornholm ønsker. Akvariet vil gerne, at fiskene bliver fanget op i et kar via en pumpe, og altså hverken med garn eller trawl.

Problematikken med formidlingstorsk har fået fiskeriministeren til at se på, om der kan findes en mulighed for, at man kan fange fisk, der skal bruges til formidling.

Udover torsk vil akvariet også gerne have nogle nye havørreder, da de gamle er blevet for store. De kunne også godt tænke sig lidt pighvar til at holde deres eneste overlevende eksemplar med selskab.

Fusion styrker Hirtshals som hotspot for maritim service

EnTech Marine overtager Vestkajens Maskinværksted og dele af det snart nedlagte Hirtshals Yard

Fusion styrker Hirtshals som hotspot for maritim service

EnTech Marine overtager Vestkajens Maskinværksted og dele af det snart nedlagte Hirtshals Yard