Hvor kommer lugten fra?

I Esbjerg er flere borgere godt trætte af en ildelugtende dunst over byen. Triple Nine er i søgelyset, men selv Miljøstyrelsen ved ikke, hvor lugten kommer fra

I Esbjerg lugter der af fisk, men ikke på den gode måde!

Flere borgere melder om en fæl lugt. De føler sig plaget af det og har beskrevet det som en fiskelugt fra den tidligere fiskemelsfabrik – selvom det er mange år siden, at der er landet fisk hertil. Og nu er Miljøstyrelsen også gået ind i sagen. Det skriver Jydske Vestkysten.

Miljøstyrelsens biologer har været i Esbjerg, og på nuværende tidspunkt kan de ikke sige præcis, hvor lugten kommer fra. Det kan være mange steder.

– Jeg selv og en af mine kollegaer har derfor været på tilsyn på Triple Nine og lugtrundering i Esbjerg den 8. juni. Resultatet af det er blevet, at der er enkelte kilder til diffus lugt (lugt, der ikke stammer fra en skorsten, red.), som Triple Nine skal tage sig af – dette arbejde er i gang. Det drejer sig bl.a. om nogle stålkar med rester af fiskemel, der for nogen tid siden blev sat udenfor i al hast, da et tag skulle repareres akut. I varmen har der desværre udviklet sig kraftig lugt, men lokalt i 2-300 meters omkreds. Karrene er efter oplysning fra Triple Nine blevet rengjort, oplyser biolog Tanja Smetana.

Men det forklarer langt fra det hele. Styrelsen har nemlig modtaget klager fra området omkring rundkørslen ved Strandby Park. Det er ca. 700 meter fra Triple Nine, og Miljøstyrelsen vurderer, at lugten ikke kan sprede sig så langt.
Så selv om Triple Nine har renset luften og gjort ekstra tiltag i forhold til deres skorstene, så garanterer Miljøstyrelsen ikke, at Esbjerg nu bliver lugtfri.

– Den ekstra rensning burde have haft en effekt, og lugten burde efter al viden om denne proces ikke være kraftigt fiskeagtig. Jeg vil derfor ikke på stående fod konkludere, at fiskelugten uden tvivl stammer fra Triple Nine. Jeg kan heller ikke udelukke det. Jeg kan kun sige, at der er iværksat nødvendige tiltag og undersøgelse af niveauet af lugt fra virksomheden, oplyser Tanja Smetana.

 

 

På Læsø var der kamera og torsk på programmet til generalforsamlingen

Til generalforsamlingen i Læsø Fiskeriforening blev der talt om alt fra politiske venner, kamera og manglende Kattegat-torsk

På Læsø var der kamera og torsk på programmet til generalforsamlingen

Til generalforsamlingen i Læsø Fiskeriforening blev der talt om alt fra politiske venner, kamera og...