Nyt system skal konkurrere med Inmarsat

Snart bliver det muligt at vælge mellem to forskellige systemer til VMS og e-logbogsføring

Indtil nu har fiskerne kun kunne bruge Inmarsat som Fiskeri-Overvågnings-Enhed (FOE) – også kaldet VMS – vessel monitoring system på engelsk. Det er samme system, som også bliver brugt til at føre e-logbog.

Men nu sker der snart ændringer på monitorerings-markedet, da Fiskeristyrelsen forventeligt i løbet af februar frigiver deres e-logbogsklient. Det betyder, at fremover vil det være muligt for fiskere at vælge satellitsystemet Iridium og bruge det nye Polaris-udstyr i stedet for det traditionelle Inmarsat C-system til både monitorering og e-logbogsføring.

Gennemprøvet

Er man interesseret i det nye system, men tænker, at det nok ikke er så effektivt og gennemtestet, som det velkendte Inmarsat C, så skulle der ifølge Klavs Torp fra Polaris Electronics ikke være nogen grund til bekymring. Iridium er allerede i brug i mange andre lande, bare ikke lige i Danmark.

– For nogle år siden, der lavede vi vores Sirius One til at kunne lave monitorering og e-logbog, men fiskerimyndighederne i Danmark ønskede ikke at bruge systemet som en konkurrent til Inmarsat, forklarer han og fortsætter:

– Sirius One bruges af fiskere i mange europæiske lande nu, og det benyttes i forvejen til LRIT – Long Range Identification and Tracking – om bord i handelsskibe over hele jorden, så systemet er gennemprøvet, fortæller han.

Men nu er Fiskeristyrelsen altså snart klar til, at andre udbydere end Inmarsat kan komme ind på det danske marked.

Kan tjenes hjem hurtigt

Ifølge Klavs Torp, så har Sirius one og Iridium nogle klare fordele i forhold til det velkendte og gennemtestede system fra Inmarsat.

– Inmarsat har 1. januar 2023 hævet det månedlige gebyr fra USD 25 til 55, og transmissionsafgifterne er også dyre. Iridiums faste månedlige afgift er meget billigere, og det indeholder også en del transmission.

– Det betyder at rigtig mange fiskere kan spare pænt store beløb ved at skifte til Iridium. Udstyret kan i mange tilfælde spares hjem på 4 måneder, forklarer Klavs Torp.

Der kan også være en del ventetid til søs, hvor der bliver ventet på, at Fiskeristyrelsen giver grønt lys i for- hold til de indtastninger, der er foretaget i den elektroniske logbog. Med Iridium skulle den ventetid blive væsentlig kortere – efter sigende skulle det tage tre minutter, hvis det går langsomt for sig.

Er man interesseret i det nye system, så skal man kontakte sin tekniker på havnen, der kan være behjælpelig med at få skiftet over til Sirius One og Iridium.

Skærpet regulering af hummerfiskeri i Limfjorden

For Limfjorden er der indført strengere krav for erhvervsfiskeri, herunder et krav om speciel tilladelse til at fiske efter hummere

Skærpet regulering af hummerfiskeri i Limfjorden

For Limfjorden er der indført strengere krav for erhvervsfiskeri, herunder et krav om speciel tilladelse...