Efter 23 år med at sælge fersk fisk til lokale og turister, har Jensens Fisk & Vin i Lundeborg på Fyn valgt at droppe denne del af deres forretning.
Ifølge ejeren, Adam Haslund, er stigningen i prisen på fisk en af hovedårsagerne til beslutningen, skriver Fyns Amts Avis.
– Fisk er simpelthen blevet så dyrt. Nogle af dem er jo steget med 100 procent, og det får også kunderne til at holde sig tilbage. Det er lidt trist, for selvom der aldrig har været mange penge i det, så har vi beholdt den del af forretningen for at bevare noget havnemiljø her, men nu kan det ikke gå længere, siger Adam Haslund til Fyns Amts Avis.
Adam Haslund, der kommer fra en fiskefamilie, har selv været fisker og har dybe rødder i branchen, men nu vil restauranten fokusere på andre områder.
Fredadrettet vil Jensens Fisk & Vin satse på is i stedet for fisk, skriver Fyns Amts Avis.