Thyborøn Trawldoor erhverver færøske Rock Trawl-doors

Thyborøn Trawldoor har for kort tid siden overtaget den færøske virksomhed Rock Trawldoors. Det skriver det norske medie Fiskerimagasinet.

Rock Trawl-doors har længe haft fokus på døre til fabrikstrawlere. Blandt andet til “Ocean Tiger” – ejet af Ocean Prawns – som er koncernens eneste dansk registrerede rejetrawler.

Trawleren fisker i Barentshavet samt ved Vest- og Østgrønland. Der landes omkring 400 ton forarbejdede og indfrosne arktiske rejer pr. tur.

Rock Trawl-doors har desuden leveret døre til talrige færøske, norske og grønlandske trawlere.

En strategisk udvidelse

Opkøbet markerer en strategisk udvidelse for Thyborøn Trawldoor, som hermed styrker deres tilstedeværelse på Færøerne samt deres position i den norske bundtrawlflåde.

Rock Trawl-doors fortsætter deres produktion på Færøerne med uændret ledelse og arbejdsstyrke.

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr i

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr...