I januar stemte et flertal i det norske storting ja til at udvinde metaller på havbunden. Altså tillades dybvandsminedrift i eget farvand.
Området, der skal driftes på, er på omkring 280.000 km. – et areal større en Storbritannien. Området ligger mellem Svalbard, Norge, Island og Grønland. I dette område findes der nogle polymetalliske knolde, som findes i havbunden på 3500 til 6000 meters dybde. I knoldene findes metallerne mangan, kobolt, kobber og nikkel. Alle metaller, der bruges i den grønne omstilling, batterier og telefoner.
Det skriver fagbladet Ingeniøren.
Derudover indeholder havbundsknoldene også mængder af molybdenum, titanium, litium og sjældne metaller.
Norge er der første land i verden, der har tilladt at lave miner under havoverfladen, men andre nationer er begyndt at tænke i samme baner. Til gengæld møder den norske beslutning også stærk modstand – blandt andet fra miljøorganisationer.
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad konsekvenserne af dybhavsminedrift er. Men undersøgelser viser, at større marine dyr kan blive forstyrret af minedriften, der foregår ved at maskiner kører over havbunden. Disse maskiner kan også efterlade skyer af sand og sediment, der potentielt kan skade og irritere dyr ved bunden. Skyerne kan også forstyrre korallarver, når de skal finde et sted at sætte sig. Derudover kan det potentielt også skade større dyr og gå ud over fiskeriet. Det skriver Ingeniøren.
