Har du taget årets fiskeri-foto?

Er dit billede et vinderbillede? Så send det nu, da Fiskeri Tidende er på jagt efter Årets Foto 2023

Foto: Lasse Holm

Sidste år kunne skipper Lasse Holm fra SG 115 Cecilie Mathilde kalde sig for vinderen af Årets Foto 2022 til den årlige Fiskerikonference.

Nu er det snart tid til at holde årets Fiskerikonference, og der skal selvfølgelig også kåres en vinder af Årets Foto 2023.

Men for at der kan kåres en vinder, skal vi have nogle billeder at vælge imellem. Vi vil gerne se jeres billeder af livet på havet – det kan være den gode fangst, et sjovt øjeblik, en flot solopgang eller noget sært i trawlet.

Alle kan være med – om du er en dygtig amatørfotograf eller hurtig på mobiltelefonen, er underordnet. Du skal blot sende dit bedste foto fra havet til os. Så er du med i kampen om 1. pladsen. Vinderen bliver kåret til Fiskerikonferencen 2. februar.

Send dit billede digitalt til

Mobil: 21 63 99 57
Mail: lsp@dkfisk.dk

Husk at oplyse navn og hvad billedet viser/historien bag.

Vi skal have dit billede senest 22. januar 2024.

Vilkår for konkurrencen

Ved deltagelse giver du Fiskeri Tidende og Danmarks Fiskeriforening ret til at bruge de fremsendte billeder på følgende måder:

  1. Præsentation i forbindelse med konkurrencen, herunder evt. udstilling
  2. Offentliggørelse på trykte, digitale og sociale medier tilhørende organisationen
  3. Hvis der optræder personer, der er genkendelige, er det en forudsætning, at der er givet specifik tilladelse til deltagelse.
  4. Du skal selv have taget billedet, og dit navn offentliggøres i forbindelse med foto.
  5. Der ydes ikke honorar for brug af billedet
  6. Medarbejdere ansat i Danmarks Fiskeriforening kan ikke deltage
CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for...

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter...