DTU Aqua og Ørsted tester nye undervandsrobotter ved Horns Rev 2

I juni har forskerne testet robotterne ved Horns Rev 2, hvor de har indsamlet miljø-DNA både inden for og uden for vindmølleparken

Forskere fra DTU Aqua har netop nedsænket to avancerede undervandsrobotter ved Ørsteds vindmøllepark Horns Rev 2, 30 km ud for Esbjerg.

Robotterne, der vejer omkring 150 kilo hver, er i stand til at indsamle miljø-DNA, hvilket gør det muligt at kortlægge arters udbredelse hurtigt og effektivt, skriver DTU Aqua på deres hjemmeside.

Robotter testet i juni

Robotterne er både automatiske og fjernstyrede, hvilket gør dem ideelle til undersøgelser i havet, hvor traditionel overvågning kræver skibe, dykkere og omfattende analysearbejde.

I juni har forskerne testet robotterne ved Horns Rev 2, hvor de har indsamlet miljø-DNA både inden for og uden for vindmølleparken. Disse prøver giver indsigt i biodiversiteten og kan også måle parametre som saltindhold, temperatur og algeforekomster.

Miljøstyrelsen følger projektet tæt, da udviklingen af miljøovervågningsteknologi er afgørende for fremtidens grønne omstilling.

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...