Vil du arbejde med fiskeriets interesser i EU? Europeche søger ny medarbejder

Europeche søger en ny medarbejder, der skal være med til repræsentere og tale fiskeriets interesser i EU

Den europæiske fiskeriorganisation Europeche, der repræsenterer en stor del af erhvervsfiskeriet i EU, har åbnet en spændende stilling.

Der er tale om en stilling som projekt- og kommunikationsmanager, der skal være med til at koordinere europæiske projekter og varetage organisationens kommunikation.

Samtidig får den kommende medarbejder en central rolle i arbejdet med at repræsentere og fremme fiskeriets interesser over for EU’s institutioner.

Stillingen henvender sig til kandidater med interesse for EU-arbejde, politik og interessevaretagelse samt erfaring med projektledelse og kommunikation i en international kontekst.

Arbejdsopgaver

  • Administrere og koordinere europæiske projekter
  • Implementere kommunikationsaktiviteter på tværs af sociale medier
  • Overvåge internationale, regionale, EU- og nationale lovgivningsmæssige og politiske udviklinger
  • Støtte udviklingen af ​​politiske holdninger og fortalervirksomhed
  • Yde administrativ, budgetmæssig og økonomisk støtte

Kilde: Europeche

Der er tale om en ”langtidsansættelse” med opstart i marts 2026, og arbejdspladsen er placeret i Bruxelles.

Europeche tilbyder en konkurrencedygtig løn, gode netværksmuligheder, moderne kontorfaciliteter samt muligheden for at blive en del af et dynamisk og samarbejdsorienteret hold.

Krav til ansøger

  • Dokumenteret erfaring med projekt- og kontorledelse
  • Stærke færdigheder i kommunikation på sociale medier
  • Solid baggrund inden for budget- og eventstyring
  • Fremragende engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til yderligere EU-sprog betragtes som en fordel
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Proaktiv, kreativ og tilpasningsdygtig tilgang til opgaver

Kilde: Europeche

Lyder stillingen som noget for dig, skal man inden 15. januar 2026 sende en motiveret ansøgning samt et CV til europeche@europeche.org.

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en ung Hanstholm-fisker pludselig fik de tyske myndigheder om bord

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en...