Unikke propeller fra Hundested

Hundested Propeller leverer til alle typer af fartøjer

Hundested Propeller fremstiller og leverer gear, aksler, thrustere og propeller, hvor alt er designet og præcisionskonstrueret helt fra bunden. Foto: Hundested Propeller

Hos Hundested Propeller er alt produceret internt for at opfylde virksomhedens ekstremt høje standarder og for hurtigt at kunne levere og tilpasse udstyr.

– Når vi står for leverancen af gear, aksel, thruster og propeller er alt designet, fremstillet og tilpasset til det enkelte fartøj. Det er vigtigt, at alt er designet og præcisionskonstrueret fra bunden for at opfylde de individuelle specifikationer fra vores kunder, forklarer salgschef Rune Zilcken.

Sådan er det også med projektet Bingo IV, som Hundested Propeller har i ordrebogen. Her er der tale om en 28 meter trawler, som skal rigges ud til rejefiskeri ved Grønland.

– Skroget bygges i Polen for derefter at blive slæbt til Vestværftet i Hvide Sande. Her går vi ombord og står for gear, aksel, thruster og Fartøjet kommer til Hvide Sande i efteråret 2025, og vi skal være færdige til, at skibet kan afleveres i sensommeren 2026, forklarer Rune Zilcken.

Motorer til fiskeriet

Historien om Hundested Propeller tog sin begyndelse for over 100 år siden, hvor man begyndte med motorproduktion. Den første fremdriftsmotor, en glødehovedmotor med en effekt på 22 HK, blev installeret i en fiskerbåd tilbage i 1928. Forretningskonceptet for motorproduktion var i mange år primært rettet mod fiskeindustrien. Den sidste motor blev produceret i 1993 og blev leveret til Australien.

Herefter overgik man til produktion af gearkasser. Aksler og propeller har Hundested Propeller produceret siden 1930’erne.

Udvikling

– Vi arbejder hele tiden på at øge kraft og Specialfremstillede hybrid- og regenereringsløsninger er et springbræt til fremtiden. Et af vores mål er produktudvikling og udvikling af systemer, der øger effektiviteten, reducerer brændstofforbrug og reducerer vores påvirkning af miljøet, forklarer Rune Zilcken.

Hundested Propeller er leverandør af CP-propeller, marinegearkasser, pitch-kontrolenheder, thrustere til en lang række af forskellige arbejdsbåde og yachts. Desuden leveres fremdriftssystemer med lav modstand til mange af de største superyachts med sejl i hele verden.

– Mange af de arbejdsbåde, vi leverer til, er servicebåde inden for vindmøllesektoren. Og her er tale om fartøjer til såvel ind- som udland, fortæller Rune Zilcken.

Fiskerimulighederne for 2026 er på plads 

EU's ministerråd har vist stor ansvarlighed både overfor naturen og for fiskerierhvervet i fastsættelsen af fiskekvoterne for 2026, mener Danmarks Fiskeriforening 

Fiskerimulighederne for 2026 er på plads 

EU's ministerråd har vist stor ansvarlighed både overfor naturen og for fiskerierhvervet i fastsættelsen af...