I 10 dage samles restauranter over hele Danmark om en storslået og smagfuld hyldest til havet, hvor de hver især får mulighed for at udfolde deres kulinariske kreativitet, finurlighed og ny- tænkning inden for fisk og skaldyr. Billetsalget starter 10. april, og forberedelserne til festivalen er i fuld gang – og flere restauranter, både nytilkomne og gengangere fra sidste år, er at finde på programmet.
– Fisk og skaldyr fylder ikke ret meget i hverdagen for mange af os – ofte fordi vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere og tilberede dem. Det kan hurtigt føles besværligt at få tarmen ud af en jomfru- hummer eller filetere en fisk, så alt kødet følger med uden ben. Og det er helt okay! Det vigtige er, at vi får nydt de fantastiske råvarer, vores farvande bugner af – for eksempel ved at gå ud og spise dem under Seafood Festival. Vi har så mange dygtige kokke og tjenere i Danmark – og vi skal huske at besøge dem og lade dem forkæle os med alt det, de er bedst til: god mad, lidt godt til ganen og udsøgt værtskab, siger festivalchef, Nicoline Christensen.
Tre menuer – noget for enhver smag
Konceptet for festivalen er enkelt: Hver restaurant udformer en helt særlig menu til en fast pris inden for tre koncepter, som gør det muligt at finde noget, der passer til gæsternes budget og smagsløg:
– Seafood Menu til 289 kr. pr. person (inkl.gebyr).
– Stor Seafood Menu til 389 kr. pr. person (inkl.gebyr).
– Luksus Seafood Menu til 559 kr. pr. person( inkl.gebyr).
Fælles for menuerne er, at fisk og skaldyr naturligvis skal være omdrejningspunktet, men der- udover har restauranterne stor kulinarisk frihed. Det betyder, at gæster kan glæde sig til at op- leve menuer af stor variation og alsidighed, der med sikkerhed vil tilfredsstille enhver gane – alt fra pil selv-rejer og seafood-snacks til overdådige skaldyrsfade, østersfester og sociale lang- bordsmiddage. Gæster kan naturligvis også tilkøbe lækre velkomstdrinks og vinmenuer, der er nøje udvalgt til retterne.
Restauranter i hele landet
I Jylland kan gæster glæde sig til at besøge bl.a. Bistro Grand-Mère i Sønderborg, Brasserie Bavn og Restaurant Havnær i Aarhus, Bistro Dejavú samt Restaurant Tabu i Aalborg og Kallehave- gaard Badehotel i Løkken.
Gæster på Fyn kan se frem til at opleve bl.a. Restaurant Remisen i Nyborg og Grand’s Fiskere- staurant samt Brasserie Bordeaux i Odense.
I København er bl.a. The Pescatarian, Bjørnekælderen og Seaside Toldboden med på listen – og på øvrige Sjælland finder man bl.a. Strejf Restaurant & Bar i Helsingør, ERBA i Nykøbing Sjæl- land og The Italian i Næstved.
Nye restauranter tilføjes løbende, men gæster kan allerede nu tage et kig på alle de foreløbige restauranter på seafoodfestival.dk/restaurants.
