Søfartsstyrelsen ansætter ny vicedirektør

Tejs Binderup, der er tidligere afdelingschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen, bliver ny vicedirektør i Søfartsstyrelsen

Tejs Binderup. Arkivfoto

Søfartsstyrelsen har nu sat navn på styrelsens nye vicedirektør med ansvar for bl.a. administration, IT og økonomi.

Søfartsstyrelsens nye vicedirektør bliver Tejs Binderup. Tejs Binderup kommer med solid erfaring fra centraladministrationen, bl.a. som afdelingschef i Fødevareministeriets departement og fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen. Han skal fremover have ansvar for styrelsens økonomi, ressourcer og infrastruktur, herunder IT-systemer og den daglige drift og produktion.

– Jeg ser meget frem til at blive en del af Søfartsstyrelsen og til at møde styrelsens medarbejdere, som hver dag yder en vigtig indsats for sikkerhed og vækst i Det Blå Danmark. Jeg glæder mig til i samarbejde med dem at bidrage til dette arbejde og være med til at sikre en effektiv drift og en moderne organisation, der skaber stærke resultater på tværs af styrelsens fagområder til gavn for Danmark, siger Tejs Binderup.

Styrelsen ser frem til at tage imod Tejs Binderup, der tiltræder 1. april 2025 og bliver en del af Søfartsstyrelsens direktion sammen med direktør Brian Adrian Wessel og vicedirektør Rikke Wetter Olufsen.

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...