Ny redningsstation på vej i Esbjerg

Arbejdet på den nye redningsstation i Esbjerg begynder i april og forventes afsluttet i 2027

Arkitektfirmaet Rudolf Lolk har lavet en illustration af den nye redningsstation. Foto: Esbjerg Havn

På Esbjerg Havn tager planerne om en ny redningsstation form. Efter en længere projekteringsfase er totalentreprenøren fundet, og byggeriet ventes at gå i gang ved udgangen af april i år.

Det oplyser Esbjerg Havn på sin Facebook-side.

Det er Per Aarsleff A/S, der skal stå for opførelsen af den nye station, som placeres helt yderst på havnen. Her skal bygningen opføres i vandet, hvilket både er en teknisk krævende opgave og stiller store krav til planlægning og udførelse.

Projektet omfatter blandt andet etablering af en fast gangbro til en flydebro samt en beddingsrampe til stationens mindre redningsbåd. Samtidig bliver der ved flydebroen plads til en ny, større redningsbåd.

Den kommende redningsstation indrettes med garage til et SAR-køretøj og en bådhal til en FRB18 i stueplan samt faciliteter til omklædning. På førstesalen etableres en åben messe, kontorer og vagtrum.

Placeringen yderst mod Vesterhavet betyder, at byggeriet skal kunne modstå hårdt vejr og stormflod. Derfor er der lagt vægt på robuste løsninger, der kan sikre drift og beredskab under barske forhold.

Byggeriet forventes at stå færdigt i sommeren 2027.

Betina Kastbjerg: – Jeg håber, fiskerne ved, at vi kæmper deres sag

Fiskeriets rammevilkår, CO2-afgift og rekruttering til erhvervet var blandt emnerne, da Betina Kastbjerg (DD) besøgte Thyborøn. Her mødtes hun med fiskere og elever fra...

Betina Kastbjerg: – Jeg håber, fiskerne ved, at vi kæmper deres sag

Fiskeriets rammevilkår, CO2-afgift og rekruttering til erhvervet var blandt emnerne, da Betina Kastbjerg (DD) besøgte...