Drømmen om livet til søs fik Jon til at skifte spor

Jon Littau tog en uddannelse som diplomingeniør, men manglede noget mere og har i dag skiftet fastlandet ud med livet til søs

29-årige Jon Littau havde taget en uddannelsen som diplomingeniør, men drømmen om at blive fisker varede ved. Foto: North Sea College

Interessen for fiskeriet opstod allerede, da Jon Littau gik i gymnasiet i Svendborg. Han var fascineret af den udvikling, erhvervet havde gennemgået de seneste årtier.

Derfor var erhvervsfiskeruddannelsen en naturlig del af hans overvejelser for den fremtidige karriere.

Alligevel valgte fynboen i første omgang en akademisk vej og begyndte på fiskeriteknologuddannelsen på DTU.

– Jeg tror egentlig, det handlede om forfængelighed. Når man havde taget en studentereksamen, følte jeg, at man ”burde” vælge en mere akademisk retning, fortæller Jon Littau.

Uddannelsen gav ham både en stærk faglig forståelse for fiskerierhvervet og titlen som diplomingeniør, men interessen for livet til søs forsvandt aldrig helt.

Uddannelse giver en anden forståelse

For mange ville det næste skridt have været en kandidatuddannelse, men for Jon Littau var det havet, der trak i ham.

I dag er han 29 år og i gang med uddannelsen som erhvervsfisker hos North Sea College i Thyborøn.

– Jeg savnede frisk luft og det at være ude i virkeligheden. For mig handlede det ikke om at læse videre. Det handlede om at få foden på dækket, siger Jon Littau.

Det er især jagten på fangsten, arbejdet tæt på naturen og fællesskabet ombord, der tiltaler ham. Selvom Jon Littau allerede havde stor teoretisk viden om erhvervet, oplevede han hurtigt, at praksis gav en helt anden forståelse.

– Jeg har lært langt mere om fiskeri ved at være ude at sejle og have det i hænderne end ved kun at læse om det, siger han.

Dét billede kan Peter Schyum Jensen, der er afdelingsleder hos North Sea College, nikke genkendende til.

– Vi oplever elever med mange forskellige faglige baggrunde. Fælles for dem er interessen for erhvervet og ønsket om at arbejde tæt på både praksis og livet på havet, siger han.

Hesterejefisker fra Esbjerg: Det her kan blive døden for os

Søren Timmerby har mistet halvdelen af sin omsætning, fordi han ikke må fiske hesterejer. Han forstår ikke, hvordan myndighederne pludselig håndhæver en regel, han...

Hesterejefisker fra Esbjerg: Det her kan blive døden for os

Søren Timmerby har mistet halvdelen af sin omsætning, fordi han ikke må fiske hesterejer. Han...

Det er et totalt chok. Vi har fisket rejer i området i 60 år. Og pludselig vil myndighederne håndhæve en bekendtgørelse, som vi aldrig har hørt om