100 procent af stemmerne er nu også talt op i Fyns Storkreds.
Blot 121 stemmer skiller Amanda Heitmann og Anja Lund, der hver især fik 3.202 stemmer mod 3.081 stemmer.
Det skriver TV2 Fyn.
Dermed er Amanda Heitmann klar til Folketinget efter en valgkamp, hvor hun især har været fortaler for fiskeriet.
– Jeg kommer til at gå benhårdt efter at blive miljø- og fødevareordfører for Venstre, og jeg går selvfølgelig også efter mit hjertebarn; posten som fiskeriordfører, så jeg for alvor kan være med til at gøre en forskel for dansk fiskeri, sagde Amanda Heitmann før valget til Fiskeri Tidende.
Hun tager Venstres andet mandat ud af to på Fyn.