Norsk fiskeeksport buldrer derudaf

I løbet af første kvartal i år har norsk eksport af fisk og skaldyr rundet 34 mia. NOK

Det har de seneste år kun gået én vej for den norske eksport af fisk og skaldyr. Og i år er ingen undtagelse. Første kvartal 2022 rammer den norske eksport igen rekordtal. Det skriver netmediet Fødevarewatch.

Den eksporterede mængde ligger på grund af krigen i Ukraine under første kvartal 2021. Til gengæld har nordmændene fået flere penge for deres laks, torsk, sej og skaldyr. 

Således lander eksporten i marts måned på rekordhøje 12,4 mia. NOK. Det bringer den samlede eksport i første kvartal op på 34 mia. NOK. Det svarer til 26 mia. kr. og er en vækst på 22 procent i forhold til samme periode sidste år. 

Corona spiller stadig en rolle i forhold til eksporten. Norge har oplevet en nedgang i eksporten til Kina på grund af corona-relaterede nedlukninger. Til gengæld eksporterer de mere til markederne i Europa og USA.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...