Torskehoveder, ben og tarme er værdifulde ingredienser

Innovativt samarbejde skal forvandle fiskeaffald til gode ingredienser i fødevareindustrien

Engang imellem nyder de fleste af os en torskefilet, men vidste du, at fileten kun udgør 40% af fisken? Resten, såsom hoved, ben og tarme ofte ender som affald, hvilket er dyrt for virksomhederne at bortskaffe.

Dette skal der ændres på. Men en af de barrierer, der forhindrer udnyttelse af sidestrømmene i dag og dermed udvikling af mere værdifulde produkter, er, at sidestrømmene forringes meget hurtigt, hvis de ikke håndteres rigtigt.

En forudsætning for, at sidestrømmene kan udnyttes til mere værdifulde formål, som for eksempel ingredienser til fødevareindustrien er, at sidestrømmene er af høj kvalitet. At sikre dette kræver den helt rette logistik og infrastruktur, så sidestrømmene bevares friske.

I det europæiske projekt WaSeaBi arbejder tre forskningsinstitutter, en industriklynge og ni virksomheder fra henholdsvis Danmark, Sverige, Belgien, Frankrig og Spanien sammen for at løse denne udfordring. En af de danske virksomheder, der deltager i projektet, er Royal Greenland, der blandt andet leverer råvarer som sidestrømme fra deres Nutaaq® torsk.

Denne torsk er især interessant at arbejde med i denne sammenhæng, fordi den er ekstremt frisk. Faktisk går der maksimalt to timer fra den levende torsk forlader havet, indtil den er frosset på fabrikken. Dette betyder, at der er et godt grundlag for at udnytte sidestrømmene til udvikling af andre produkter, ingredienser eller lignende.

Torskens unikke friskhed opnås gennem tæt samarbejde med lokale fiskere kombineret med en innovativ forarbejdningsmetode. Efter fisken er fanget, tømmer fiskerne deres net i Royal Greenlands netbure, som ligger tæt ved fangstområdet. Når nettet er fuldt, opsamler en special designet brøndbåd den levende torsk direkte fra netburet og transporterer herefter torsken til fabrikken. Torsken transporteres ombord på båden i cirkuleret havvand, som sikrer torsken de bedst mulige forhold. Torsken losses derefter over i store havvandsbassiner som ligger lige uden for fabrikken. Når fabrikken er klar, transporteres torsken direkte ind på fabrikken til forarbejdning. På denne måde kan de levende torsk opholde sig i havet helt indtil fabrikken er klar til at forarbejde dem.

Prøver af sidestrømme som hoveder, ben og indvolde fra Nutaaq torsken er blevet indsamlet i efteråret i byen Maniitsoq i Grønland. Sammensætningen og kvaliteten af ​​disse sidestrømme analyseres i øjeblikket på DTU og på Chalmers Tekniske Universitet i Sverige. Resultaterne fra disse analyser vil danne grundlag for udvikling af metoder til at beskytte sidestrømme mod forringelse samt teknologier til at producere nye ingredienser til mad og foder fra sidestrømme.

Initiativtageren bag projektet er VIFU – Videncenter for Fødevareudvikling, som for et par år siden samlede nogle fiske- og fødevareklynger fra ”Den store vestkyst” til et møde i Bruxelles. Herefter gik alle deltagerne hjem og spurgte deres respektive fiskeriorganisationer og -virksomheder, hvilken form for udvikling de havde brug for. Svaret var enstemmigt fra alle de fire lande, hvor fiskeri og akvakultur er vigtige erhverv. De ønskede udvikling og løsninger til håndtering af forskellige sidestrømme, som kunne opskaleres og implementeres i deres produktion og forretning ”i morgen”.

Projektet løber fra maj 2019 til maj 2023 og har et samlet budget på 4.158.214 EUR og modtager 3.197.422 EUR i bevillinger fra Bio Based Industries Joint Undertaking (JU) under EU’s Horizon 2020-forsknings- og innovationsprogram under tilskudsaftale nr. 837726. JU modtager støtte fra EU’s Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram og Bio Based Industries Consortium.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...