MSC: Jomfruhummeren fortsætter den blå stime

Efter den årlige kontrol er jomfruhummeren fortsat bæredygtig

Jomfruhummeren har det godt. Nok har priserne været nedadgående, men bestanden er god, fiskeriet glider afsted og det blå bæredygtighedsmærket pryder selvfølgelig fortsat skalddyret, når det lander i køledisken.

Efter den netop overståede årlige MSC-kontrol af jomfruhummerfiskeriet, er det fortsat certificeret.

– Det gik godt. Fiskerne gør et stort stykke arbejde og især Bratten-området, der er beskyttet, er de gode til at undgå, roser Sofie Smedegaard Mathiesen, der er biolog og arbejder med MSC-certificering hos Danmarks Fiskeriforening.

Og det er vigtigt, at man holder sig fra de beskyttede og lukkede områder. MSC har et stort fokus på netop dette, og det er vigtigt at overholde for at opretholde det blå mærke.

– Man kan få et overblik over beskyttede og lukkede områder på MSC-fiskere.dk. Er man i tvivl, så kontakt endelig Danmarks Fiskeriforening, siger biologen, som også opfordrer til at registrere i PO-dagbogen:
– PO-dagbogen skal udfyldes korrekt, og jomfruhummerfiskere skal især være opmærksom på korrekt registrering af svampe og koraller.

Det er tredje gang, at jomfruhummerfiskeriet har klaret sig godt gennem den årlige kontrol. Ca. 130 fartøjer, som fanger jomfruhummere, er tilmeldt MSC.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...