Torskestop bekymrer minister, ordfører og fiskere

Fiskeriministeren deler fiskerenes bekymring for fiskestop i den vestlige Østersø. Sådan lyder det i et svar til Erling Bonnesen.

EU-Kommissionens forslag om en lukkeperiode for fiskeri af torsk i den vestlige Østersø vækker bekymring. Ikke kun hos fiskerne, som på Langeland, Bornholm og Gilleleje mm, råber vagt i gevær, men også hos politikerne. 

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) har sendt en stribe spørgsmål til ministeren for fiskeri, Mogens Jensen. Ordføreren udtrykker sin store bekymring – og det samme gør ministeren i sit svar:

– Jeg deler fiskernes bekymringer for fremtiden og er klar over, at så drastiske nedskæringer i fiskerimuligheder vil ramme ikke blot fiskerne, men også lokalsamfundene hårdt i økonomisk henseende, lyder det fra fiskeriministeren.  

 

Kompensation og initiativer?

For at blive klogere herpå har ministeriet bestilt en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Analysen forventes at foreligge inden udgangen af september. Derefter vil ministeriet se nærmere på den.

– Der er således ikke taget beslutninger i forhold til kompensation på nuværende tidspunkt. Jeg forudser, at der vil blive behov for at drøfte den samlede situation for fiskeriet i Østersøen med erhvervet og andre interessenter både på kort og lang sigt, skriver ministeren som svar på, hvilke initiativer han har sat i værk for at hjælpe fiskerne og om muligheden for kompensation. 

 

Tak for svar

Efter svaret fra Mogens Jensen har Erling Bonnesen takket og glæder sig over, at ministeren har øje for problemerne i Østersøen. 

– Tak for, at ministeren på baggrund af min henvendelse nu anerkender sagens store alvor og store konsekvenser for ikke alene de berørte fiskere, hvilket selvsagt er meget alvorligt, men også for den afsmittende konsekvens for lokalsamfundene på Langeland.

Erling Bonnesen slipper dog ikke sagen, men holder øje med at ordene bliver omsat til handling, når rapporten foreligger. 

Mogens Jensen besøger torsdag Gilleleje og mandag Bornholm, hvor Østersøen er på programmet. 

 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...