Fiskernes frustrationer er på kogepunktet

Skarpt opråb til politikerne fra Strandby-formand Claus Hjørne Pedersen om kameraovervågning

Af formand for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen

Så har de 14 udvalgte + 1 frivillig modtaget besked fra Fiskeristyrelsen om, at de er udvalgt til projektet om kameraovervågning af fiskefartøjer i Kattegat. De skal have kamera installeret, som varslet af fiskeriministeren.

Det har bragt frustrationerne tilbage på kogepunktet. Fiskerne, de stiller selvfølgelig sig selv spørgsmålet: Skal jeg virkelig acceptere kameraovervågning, når det strider så meget imod min overbevisning?

Og som formand for flere af dem, så ved jeg snart ikke, hvad jeg skal råde dem til. Hvad synes I, jeg skal anbefale fiskerne? Synes I helt ærligt, at fiskerne bare skal æde den?
Jeg kan oplyse, at den første skipper har taget beslutningen om at forsøge at sælge sit fartøj. Det er ikke sikkert, det vil lykkes lige med det første, men det er ganske menneskeligt, at når sådan en beslutning er taget, så svinder engagementet. Det er bestemt ikke det, dansk fiskeri og vores havne og landingspladser har brug for!

Jeg er også blevet kontaktet af en anden fiskeskipper, som vil sætte sit skib til salg. Og hans folk har orienteret ham om, at når og hvis kameraet kommer om bord, så går de i land. Yderligere to skippere har varslet salg af deres fartøj.

Jeg ved godt, at den her beslutning blev taget i december 2019, men de tal, som er lagt til grund for fiskeriministerens beslutning, de holder ikke. Argumentet har været, at vi ikke overholder landingspligten, og smider småtorsk ud – og det kræver kameraovervågning. Jo, der bliver fanget for små torsk, men det drejer sig om 1 kg pr. slæb, og det er ikke ensbetydende med, at de bliver smidt ud. Det er 1 kg, som ministeren har taget til gidsel for at få kameraovervågning gennemført. 

Det er et politisk korstog mod fiskeriet. Jeg må med skuffelse sige, at erhvervets stemme har talt for døve eller uinteresserede øre. Hvorfor træffer man beslutninger uden om fiskeriet, når man burde være erhvervets minister?

 

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på...

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon...